findhappypornhd.com
findxnxxmovies.club
favoritexxxvideos.com
Main Menu

Spørgsmål

1. Hvem er Velos egentlig?
Velos forsikring er marine specialister i yachter og nyere lystbåde under 25 år som motorbåde, sejlbåde og speedbåde, og vi skiller os ud fra mange andre forsikringsvirksomheder, ved netop at fokusere på denne niche. Det gør os ligeledes til eksperter på området, og det giver os derfor grundlag for at tilbyde den helt rigtige bådforsikring skræddersyet efter kundens individuelle behov. Vi stræber efter at sætte vores kunder forrest, og giver dem et alternativt tilbud i forhold til det danske marked. Vores mål er at vokse i Danmark og blive en afgørende spiller på det danske forsikringsmarked indenfor bådforsikringer.

2. Hvor kommer Velos fra?
Velos er familie-ejet og har eksisteret siden 1975. Navnet er græsk og er inspireret fra en gammel græsk marine skib. Velos eksisterer idag på markeder som Storbritannien, Grækenland, Danmark og har også kunder fortøjet t i Australien, New Zealand, Spanien, Frankrig, Italien og USA.

3. Skal jeg være flydende  i engelsk , hvis Velos er fra London?
Nej – vi har fået licensen til at udstede alle forsikringsdokumenter på dansk. Du vil derfor modtage vores forsikringstilbud på dansk, samt vilkår og betingelserne vil også være dansk.

4. Hvordan kan jeg kontakte Velos, hvis kontoret befinder sig i udlandet?
Der vil altid være danske medarbejdere klar til at hjælpe dig med din henvendelse. Det betyder at alt kommunikation med Velos kontoret vil foregå på dansk, uanset om du ringer til os eller sender en email. Du kan sende os en email til insurance@velosgroup.co.uk som vi bestræber efter at besvare hurtigst muligt.

5. Er det ikke dyrt at ringe til London?
Nej – vi har oprettet et dansk telefon nummer 80 88 99 22 som bliver omstillet til vores engelske kontor – helt gratis for dig. Her er vi tilgængelig alle hverdage mellem kl.10.00 og kl.18.30 (dansk tid).  Bemærk at kontoret vil være lukket efter engelske helligedage (bank holidays).

6. Hvordan betaler jeg for min bådforsikring, hvis jeg accepterer et forsikringstilbud?
Det er meget simpelt at betale for en forsikringspræmie for at starte eller forny din bådforsikring hos os. Du kan enten benytte dig af almindelig netbank overførelse eller anvende WORLDPAY, hvor du kan betale med Mastercard eller Visakort. WORLDPAY er en sikker og certificeret e-handel metode som kan hurtigt håndtere internationale transaktionsprocesser indenfor få minutter, mod et 3% gebyr for deres serviceydelse. Bemærk at din bank kan bede dig om at oprette en online PIN-kode for dit Mastercard eller Visakort, hvis du ikke tidligere har anvendt  e-handel.

7. Hvordan kan jeg få skadesfri rabat?
For at opnå en skadesfri rabat, skal du have haft en 5 års sammenhængende forsikringsperiode uden anmeldte skadessager hos dine tidligere bådforsikringer, og dette skal du kunne dokumentere for. Vores assurandører vil gerne se forsikringsdatoer og ingen skadeshistorie  fra enten tidligere forsikringsdokumenter som police, kvittering eller du kan spørge efter en bekræftelse pr. email fra dit tidligere forsikringsselskab.

8. Hvem tager sig af skadessager, hvis uheldet er ude?
Vores danske team hjælper dig med dine spørgsmål, hvordan du skal udfylde formular til skadesanmeldelsen samt hvilke yderligere oplysninger vores assurandører skal bede om for at behandle din sag. Du kan få tilsendt skadeanmeldelsesformular via email eller download den fra vores hjemmeside under “Ved skader”. Husk at det er altid en god ide at tage billeder af skaderne og sæt dato på hvornår hændelsen er sket.

9. Hvad betyder “Coverholder for Lloyd’s”?
Velos er coverholder for Lloyd’s i London som betyder at vi samarbejder med en række førsteklasse forsikringsgivere, og dermed kan vi tilbyde stærke konkurrencedygtige præmier og vilkår fra verdens største forsikringsmarked. Vi udskriver bådforsikringer på vegne af Lloyd’s, hvor vi fungerer som agenter for forsikringsselskabernemed deres bemyndigelse til at binde risici på deres vegne.

10. Hvornår kan jeg skifte bådforsikring?
Alt efter hvorhenne du er forsikret, tilbydes forskellige opsigelsesmuligheder for din nuværende forsikring. De typiske muligheder kan være:
– Opsigelse kan kun ske til hovedforfaldsdato.
– Opsigelse kan ske mellem 14 dage og 30 dages varsel (kig efter om der måske er specielle regler for det første år)
– Opsigelse kan også ske med 14 dage og 30 dages varsel efter skadessag er afsluttet.
Hvordan dit nuværende forsikringsselskab forholder sig, skal du læse i deres forsikringsbetingelserne.

Vær dog særlig opmærksom på at tyske forsikringsselskaber har ofte hele 3 måneders opsigelsesvarsel – så sørg for at ude i god tid med at opsige din forsikring, ellers kan du komme i klemme.