Main Menu
findhappypornhd.com
findxnxxmovies.club
favoritexxxvideos.com

Dansk Sejlunion skriver at kaskoforsikringen dækker stormskader på din båd. Uden forsikring er der derimod ikke noget at hente – heller ikke fra en eventuel stormflodspulje. Her er de vigtigste fakta for bådejere.

Kaskoforsikring dækker
Hvis din båd har en kaskoforsikring, er du som udgangspunkt godt stillet. Forsikringen dækker skaderne på din båd.

Er båden totalskadet, vil du modtage et erstatningsbeløb svarende til købet af en tilsvarende båd.

Erstatningen er naturligvis under forudsætning af, at båden har været opbevaret på almindelige vilkår, det vil sige tøjret forsvarligt i havnebassinet eller sikret forsvarligt på land.

Har du en skade på båden, kontakter du dit forsikringsselskab, som herefter tager sig af den videre sagsbehandling.

Uden kaskoforsikring?
Hvis din båd ikke har en kaskoforsikring, hænger du selv på regningen for skader på båden. Der er ingen havneforsikring eller andet, der kan dække. Heller ikke, hvis der bliver erklæret “stormflod” i det område, hvor havnen ligger.

Din eneste erstatningsmulighed er, hvis du kan påvise, at skaderne på båden skyldes, at andre har ageret “ansvarspådragende”.

Hvis eksempelvis din godt fortøjrede båd beviseligt er ødelagt af en nabobåd, som på ingen måde har været sikret ordentligt. Eller hvis et køretøj eller en anden usikret genstand fra havnekajen er væltet ned over båden.

Det vil med sikkerhed være en krævende opgave at løfte bevisbyrden. Og med mindre den “skyldige” frivilligt påtager sig et erstatningsansvar, har du udsigt til et civilt søgsmål med alt, hvad det indebærer af ekstra omkostninger.

Hvis båden er stormflodsramt?
Stormrådet afgør, hvilke områder af landet der erklæres for stormflodsramte. Bor man i et område med stormflod, bliver der udløst ekstraordinære penge til dækning af skader. Dog ikke skader på ting, der kan kaskoforsikres – fx biler og både.

Det betyder med andre ord, at selv om du eksempelvis har din båd stående i indkørslen ved dit hus – i et stormflodsramt område – så er båden ikke omfattet af en eventuel stormflodserstatning. Det er huset og dets inventar derimod (med forbehold for diverse undtagelser).

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål om din situation som båedejer efter stormen – bør du først og fremmest søge svar hos dit forsikringsselskab.

.
Læs artikel hos Dansk Sejlunion – klik her

DMIs klimamodeller varsler flere storme i fremtiden. Undersøgelser, der bygger på mange modelsimuleringer, viser en forøgelse af ekstrem vind i havene omkring Danmark frem mod år 2100.

Først Allan og så Bodil. På bare halvanden måned er Danmark blevet ramt af to storme. Spørgsmålet er om fremtiden vil bringe flere og mere intense storme med de menneskeskabte klimaændringer.

For at svar på det, skal der kigges på klimamodeller. Klimamodellerne fodres med data om den forventede udvikling i atmosfærens indhold af drivhusgasser. Det er selvfølgelig en usikker affære, og resultaterne repræsenterer scenarier (mulige udviklinger) snarere end forudsigelser.

Det skriver DMI.dk. Mere ekstrem vind Undersøgelser, der bygger på samlinger af mange modelsimuleringer, viser en forøgelse af ekstrem vind i havene omkring Danmark frem mod år 2100. Det hænger sammen med, at vestenvinden generelt intensiveres i den nordlige del af Nordatlanten.

Det betyder så igen, at der sker en forskydning af stormbanerne mod syd og øst i Atlanten i fremtiden. Herved bliver Nordsøen – og dermed Danmark – mere udsat. – Når det bliver varmere, som følge af udledning af drivhusgasser, kan atmosfæren rumme mere vand, og det giver en potentiel mulighed for mere energi, forklarer meteorlog Ole Bøssing fra DMI til minbaad.dk.

Voldsommere storme Modellerne viser, at de storme, der er så voldsomme, at de kun indtræffer hvert 10. år, vil være 2-6 procent kraftigere omkring Danmark frem mod år 2100. Umiddelbart lyder 2-6 procent ikke af meget. Men her er det vigtigt at vide, at den skade, som vind er skyld i, er i tredje potens af vinden. Det vil sige, at hvis vindstyrken vokser med to procent, så vokser skaden med seks (1,02 x 1,02 x 1,02) procent. Stormflod Kraftige storme og mere direkte vind fra vest vil i fremtiden også føre til øgede stormflodshøjder i de danske farvande.

Beregninger med en stormflodsmodel viser, at vandstanden i de kraftigste stormfloder i Vadehavet vil stige med ca. 0,3 m på grund af ændringer i vinden – hertil kommer den stigende middelvandstand som følge af den globale opvarmning. DMI understreger, at fremtidens ekstreme vindforhold er et af de steder, hvor klimamodellerne har store usikkerheder.

Kilde: DMI.dk og Minbaad.dk – klik her

0

Posted:

Categories: Bådforsikring, Stormskader

Minbaad.dk: Forsikringsselskaberne gået sammen – Topdanmark, Pantaenius og Codan slår nu kræfterne sammen, for at få ryddet op i Gilleleje. Ikke alle ejere til de havarerede både er fundet endnu.

De tre store bådforsikringsselskaber Pantaenius, Topdanmark og Codan, forener nu kræfterne for at få ryddet op på Gilleleje Havn. Forude venter der en større logistisk opgave med at få de over 25 havarerede både redt ud fra hinanden, da de ligger hulter til bulter.

– Det er som et mikado-spil, hvor man dårligt kan flytte på noget uden at det hele ramler, siger Svend Holmbo Sørensen fra Topdanmark til minbaad.dk, – så det skal planlægges omhyggeligt.

Bådene skal sorteres, nogle skal på stativ og nogle skal skrottes. Andre skal på værft, og det kræver lastbiler med kran. Ikke alle bådejere til de havarede både er fundet endnu, og de skal findes før forsikringsselskaberne tager over.

– Vi sender tre bådkyndige derop, en fra hvert selskab, så vi kan få dannet os et overblik, og finde ud af hvilke både, der hører til hvilket forsikringsselskab, fortæller Svend Holmbo Sørensen. – Til alt held står den kommende uge på mildt vejr og kun lidt vind, så vi kan tage det stille og roligt, fra en ende af.

Læs artikel hos Minbaad.dk – klik her

 

0

Posted:

Categories: Bådforsikring, Stormskader

Bådmagasinet skriver dagen derpå efter stormen: De seneste par døgn vil aldrig vil blive glemt i Gilleleje. Stormen og den medfølgende stormflod torsdag og især fredag begravede hele havnen i frådende vandmasser. Moler, broer, pæle – alt var under vand, og brotsøer stod ind over de både og bygninger, der stadig var oven vande.

En bygning yderst i havnen blev pulveriseret af brydende bølger, og sendte vraggods i klynger ud i hele havnen, sammen med knuste kajakker og andre løsrevne genstande. Bådene blev kastet rundt, op på pæle og broer, og ind i hinanden. Stort set ingen af de både, der lå i vandet har klaret sig uden alvorlige skader eller totalhavari.

Det var også tydeligt at se i ansigterne på mange af dem, der gik omkring og fjernede vraggods fra havnen. Ødelæggelserne på selve havnen er også betydelige. Det er tale om skader, det vil koste mange, mange millioner kroner at erstatte – hvor mange, vil fremgå efter skadeopgørelser i den kommende uge.

 Læs artikel hos Bådmagasinet – klik her

Bådmagasinet skriver efter stormen i Danmark: Mange havne er ramt af oversvømmelser fra stormen, der har hærget det sidste døgns tid. Når vandet trækker sig tilbage, ser vi først omfanget af de mange skader. Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) er meget bekymrede over virkningerne af den nye stormflodsordning, der trådte i kraft 1. oktober sidste år.

Jesper Højenvang, Direktør i FLID udtaler: “De væsentlige havnekonstuktioner og meget omkostningstunge områder er i dag undtaget fra at kunne opnå erstatning. Det drejer sig om; havne- og kajanlæg, bådebroer og lign. samt løsøre placeret på havne- og kajanlæg samt kostbare elstander“.

Havnene kan ikke forsikre
Anlæggene er endvidere karakteriseret ved, at de ej heller kan forsikres mod stormskader, idet stormflodsskader på havne- og kajanlæg, bådebroer samt løsøre placeret herpå også er undtaget i forsikringsselskabernes betingelser. Det efterlader lystbådehavnene i et tomrum, hvor der nu kun er brugerne til at betale for de masssive skader, der forventes ovenpå dagens kraftige oversvømmelser. Jesper Højenvang er ikke i tvivl: “Vi frygter, at skaderne løber op i millionklassen for mange af vores medlemshavne“.

Kaotisk i flere sjællandske havne
Havnen i Gilleleje er meget voldomt ramt af stormen. “Det er fuldstændig kaotisk. Broerne er flået i stykker og brodæk og tømmer flyder sammen med bådene rundt i havnen. Alle strømstandere har været under vand og er ødelagte. Det bliver meget kostbart“, siger havnefoged Poul Erik Clausen.

Rungsted Havn blev ramt af stormflod i 2011 og fik dengang skader for 1,5 millioner: “Men Stormfloden har denne gang været så langvarig, at jeg frygter at vi kommer væsentligt over 2 millioner. I 2011 fik vi erstatning fra Stormflodsordningen, men den mulighed eksisterer ikke længere. Og det vil blive en kraftig belastning for fremtidige investeringer i havnen” siger Havnemester Henrik Kristensen.

FLID vil have ministeren i tale
Overfor FLID har den tidligere minister tilkendegivet at ville følgevirkningerne af negativlisten i Lov om stormflod og stormfald, og på baggrund af de indhøstede erfaringer overveje, om der måtte være behov for at justere reglerne.

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark har hele tiden argumenteret for, at der ikke er råd, eller i øvrigt grund til at vente med at se på en justering af reglerne, hvilket dagens kraftige oversvømmelser og kostbare skader på mange havne vidner om.

Vi håber, at ministeren vil være med til at hjælpe lystbådehavnene ud af den økonomiske knibe, de nu og i fremtiden sidder i, som følge af stormskader. Det virker helt urimeligt, at en af de mest udsatte grupper ikke har mulighed for at få erstatning. Især når lystbådehavnene vel at mærke, solidarisk med alle øvrige, indbetaler deres bidrag til stormflodsordningen via deres brandforsikringer“, slutter Jesper Højenvang.

Læs artikel her hos Bådmagasinet – klik her

Minbaad.dk: DMIs prognoser viser, at vi torsdag skal have et gedigent stormvejr ned over landet fra nordvest. Det bliver vestkysten der først får den kraftige vind, der en overgang bliver til stærk storm med vindstød af orkanstyrke mellem 35 og 40 m/s.

Stormen er nu rykket frem til torsdag middag, og DMI siger, at det bliver med stød af orkanstyrke. Som noget nyt har stormen fået navn: Hun skal hedde Bodil!

– Nogle prognoser antyder, at det måske især er Vadehavet, SønderJylland og Vestlige Østersø og Sydfyn der får de kraftigste vindstød, men det er endnu noget usikkert, siger meteorolog Frank Nielsen fra DMI.

Også resten af landet kan forvente en meget blæsende torsdag aften og fredag nat. Flere steder med middelvind op mellem hård og stormende kuling samt vindstød af storm- eller orkanstyrke, 30 til 35 m/s.

– Det bliver en rigtig voldsom storm, som skyldes et lavtryk, der er ved at danne sig mellem Island og Grønland, siger Frank Nielsen fra DMI.

På Sjælland og i hovedstaden vil stormen sandsynligvis kulminere ved 3-tiden natten til fredag. Men der vil fortsat være kraftig blæst fredag morgen og formiddag.

Forhøjet vandstand

I tilgift får vi også forhøjet vandstand. I første omgang langs Vestkysten og Vadehavet, men henholdsvis godt 2m og 3-3,5 m over normal vandstand. Senere ventes også forhøjet vandstand i de indre danske farvande. Hvor høj vandstanden vil nå op her, er endnu for tidligt at sige noget om.

Den kraftige vestlige vind torsdag aften medfører et kraftigt lavvande i vestlige Østersø, og det kan påvirke skibsfarten ved anløb af havn og færgelejer.

Husk at sikre din båd

  • Fjern alle sejl på båden, også rulleforsejlet. Så har vinden meget mindre at få fat i. Allerbedst er det, at afmontere mast og rig.
  • Fjern sprayhood og kalecher, de trænger garanteret også til at blive vasket og repareret.
  • Tjek dit bådstativ, og se om båden er understøttet ordentligt. Forstærk evt. stativet og sæt ekstra sidestøtter på.
  • Fortøjningerne skal tjekkes, hvis båden ligger i vandet. Tovværket skal træk-aflastes enten med ”gummikødben” eller fjedre. Tovværk der strækkes til det yderste går i stykker. Sæt en ekstra slap fortøjning på som reserve.
  • Sæt aldrig fortøjningerne fast på broen lige frem for båden. De skal gå godt ud til siderne.
  • Tag også højde for forhøjet eller lav vandstand. Se om der er plads nok til, at din båd kan svaje lidt, uden at ramme andre både.

Læs artikel hos Minbaad.dk – klik her

0

Posted:

Categories: Bådforsikring, Stormskader

Velos samarbejder nu med Horsens Forsikring Agentur som tilbyder forsikringer til private og erhverv som består af direktør Jan, Annette og Helle.

Jan Piet Larsen har været i forsikringsbranchen siden 1984, hvor han blev valgt ind i klubbens Bestyrelse for tidligere klub. I 1996 blev Jan valgt til formand for klubbens tidligere bestyrelse frem til 2013, hvor han tiltrådte i bestyrelsen for Horsens Forsikring Agentur efter sammenlægning af to tidligere klubber i Kattesund.Annette’s baggrund i forsikringsbranchen er som kunderådgiver i mere end 7 år. Efter start som selvstændig klub i Kattesund, blev hun udnævnt som souchef med ansvaret for salg og kundebetjening. De daglige udfordringer er at sørge for at klubbens medlemmer føler sig god tilpas i klubben, og de herigennem får den bedste betjening når de henvender sig til kontoret.

Helle er også kunderådgiver og ud over opsøgende salg vil hun til enhver tid sørge for at klubbens medlemmer der kommer på kontoret, får den bedst mulige betjening for derigennem at sikre at medlemmerne bliver forsikret optimalt og til den billigste pris.

Se mere om Horsens Forsikring Agentur – klik her www.horsensforsikring.dk

0

Posted:

Categories: Bådforsikring, Samarbejde

Bådmagasinet skriver – I den kommende weekend den 30. november til den 1. december 2013 afholder Floor Marine i Risskov ved Aarhus et åbent hus arrangement.

Her vil det være muligt at opleve Bavaria, Dufour og Greenline både i Floors Marines indendørs udstilling. Tidligere på året flyttede Floor Marine nemlig til nye lokaler med en stor indendørs udstillingshal.

Ken Fenger fra Floor Marine udtaler til Bådmagasinet: “”I år afholder vi åbent hus her op mod jul, hvor vi dels viser nogle nyheder og har nogle gode tilbud på både og udstyr. På bådsiden fremviser vi for første gang i den indendørs udstilling modellerne: Bavaria 37 Cruiser, Bavaria 42 Vision og Greenline 33 Hybrid. Vi håber, mange har tid til at kigge forbi, og vi byder selvfølgelig på en kop kaffe eller glögg“. Der er åbent lørdag og søndag fra 11.00-16.00

Bavaria 37 Cruiser er sidste nye skud på stammen fra Bavaria. Båden blev lanceret i August måned. Bavaria 37 Cruiser er med i opløbet om at blive “Yacht of the Year” 2014.

Bavaria 42 Vision blev lanceret i sidste efterår og blev med det samme modtaget som en af markedets fineste luksus sejlbåde.

Greenline 33 Hybrid Green Emotion er seneste udgave af den populære Greenline 33, der siden introduktionen i foråret 2010 har fået et utal af internationale priser for sit design og specielt den unikke hybrid teknologi.

Læs artikel her hos Bådmagasinet – klik her

Minbaad.dk: På seminaret lancerede FLID et ide- og inspirationshæfte for sine medlemshavne.

Mere liv, større indtjening og fælles markedsføring var temaet da 238 havnefolk fra hele landet i denne uge var samlet til seminar og havnemesse i Fredericia. Læs om nye ideer til havnene.

På Foreningen af Lystbådehavne i Danmarks (FLID) årlige seminar, der blev afholdt den 20. nov., var der fokus på løsninger, der kan være med til at vende udviklingen i de danske lystbådehavne.

En udvikling der i en årrække har været præget af færre gæstesejlere, flere ledige bådpladser og en skæv aldersfordeling:

”Der er brug for nytænkning og øgede indtægter, hvis vi skal have mulighed for at vedligeholde, renoverer og udvikle vores lystbådehavne i fremtiden. Og så skal vi have fat i de mange potentielle havnebrugere – især unge i 15-40 års alderen – der går med en maritim drøm i maven. Vi skal åbne havne og klubber op, byde dem velkomne og gøre det nemt og enkelt at komme i gang med at udleve drømmen” siger Søren Hald, formand i FLID.

Det er et langt sejt træk og alle sejl er sat til for at knække kurven. Som en hjælpende hånd til denne proces, lancerede FLID på seminaret et ide- og inspirationshæfte for sine medlemshavne.

50 sider spækket med ideer og inspiration til at gøre havnene mere attraktive, skabe mere liv og større indtjening.

Åben Havn og åben båd arrangementer, rabatordninger til unge, båden som alternativ til kollegieværelset, delebådsordninger, flere beddingsbrugere, oplevelsesplatforme for børn, nye samarbejder med turistorganisationer og erhvervsliv samt full-service til sejlerne, er bare nogle af de spændende emner inspirationshæftet beskriver.

Ikke to havne er ens – nok har mange samme type udfordringer, men løsningsmulighederne og forudsætningerne er forskellige.

Hvad der præcis skal gøres, er der kun én måde at bliver klog på – at komme i gang med et visionsarbejde i den enkelte lystbådehavn og i samarbejde med brugere, klubberne, kommunen, erhvervslivet og øvrige interessenter definere en vej frem, der kan vende udviklingen.

Fokus på fælles markedsføring
På programmet var også fælles markedsføring af de danske lystbådehavne for at tiltrække flere sejlere og især udenlandske sejlere til Danmark:

”Som brancheforening har vi gennem det seneste års tid lanceret flere tiltag, der skal være med til at vende udviklingen bl.a. en markedsplads for salg og udlejning af ledige bådpladser, online booking af gæstepladser, elektronisk havnelods, international havne app. og portalen www.marinabooking.dk. Vi kunne  konstatere, at der er stor opbakning til at havnene står sammen om at videreudvikle disse services for at få flere kunder i butikken, hvilket glæder os meget”, siger Søren Hald.

Danmarks største fagmesse for havne
Om formiddagen afholdte FLID for 3. gang Havnemesse, hvor ikke færre end 46 udstillere bød på stort set alt indenfor materiel, entreprenørvirksomhed og serviceydelser til lystbådehavne.

Messen var et kæmpe tilløbsstykke og bød også på en række spændende og velbesøgte leverandørforedrag med nyheder fra havnebranchen.

Læs artikel her hos Minbaad.dk – klik her

0

Posted:

Categories: Bådforsikring, Havne

Deltag i vores julekonkurrence og få chancen for at vinde 2 biografbilletter til “Jul i Bakkekøbing” – du skal bare LIKE & SHARE vores Facebook side med dine venner.

Filmen ‘Jul i Bakkekøbing’ foregår i de norske fjelde, og her er en jul uden sne det samme som en jul uden gaver.

Derfor har både Søren og Ludvig svært ved at komme i den rette julestemning, men heldigvis bor de sammen med Theodor Fælgen, som kan opfinde lidt af hvert.

Da byens borgmester beder Fælgen om en hvid jul, kigger han straks på problemet og kaster sig over arbejdet med en snekanon. Men måske er naturen alligevel den bedste til at bestemme sin gang, og pludseligt er der mere sne i Bakkekøbing, end nogen havde bedt om.

Ivo Caprinos ’Bjergkøbing Grand Prix’ er blevet en vaskeægte klassiker, og ’Jul i Bakkekøbing’ er en form for fortsættelse, da den også er baseret på Kjell Aukrusts (1920-2002) populære karakterer. Denne gang er racerbilen Il Tempo Gigante byttet ud med en snekanon, og filmen er instrueret af Rasmus A. Sivertsen, der stod bag animationsfilmen ’Kurt bliver grusom’.

Resume og konkurrencen er i samarbejde medaf Nordisk Film

LIKE & SHARE vores Facebook side www.Facebook.com/VelosDanmark

0

Posted:

Categories: Bådforsikring, Konkurrence