Main Menu
findhappypornhd.com
findxnxxmovies.club
favoritexxxvideos.com

OL-guldvinder i bl.a. Finnjolle i 1952, 1956 og 1960, Paul Elvstrøm, er nu med til at udvikle OK-sejl sammen med Stefan Myralf. – Paul mener at poweren skal ligge lavt, siger Myralf til minbaad.dk

Elvstrøm Sails startede for 60 år siden på Sigridsvej i Hellerup og nu har den berømte bolig fået et comeback på designsiden. For selvom Paul Elvstrøm er 86 år, så ved han stadig hvordan et sejl til en ustaget mast skal se ud.

Gennem den senere tid er han nemlig gået aktiv ind i design af OK-jollesejl, sammen med svigersønnen Stefan Myralf, EM-sølvvinder fra 2013.

Følger med i træningen fra stuevinduet

Paul Elvstrøm bor på Sigridsvej i Hellerup, lige ud til Øresund, hvor OK-sejlerne træner næsten dagligt, og når svigersønnen, der bor i samme hus, kommer i land, bliver der talt sejlads og om trim af mast og design af sejl.

Et sejl sættes også på den newzealandske C-Tech mast og Paul Elvstrøm har masser af holdninger til hvordan sejlet skal se ud.

– Paul mener at toppen af sejlet let skal kunne påvirkes og åbnes af cunninghammen, så sejlet hurtigt kan depower i hård luft, og så skal kurven vær dyb fremme i sejlet. Indgangen skal være dyb, især i bunden af sejlet, siger 54-årige Stefan Myralf, som træner flere gange om ugen ud for Hellerup Sejlklub.

Har studeret Pauls Finnjolle-sejl

Om samarbejdet med Paul Elvstrøm og Elvstrøm Sails, forklarer Myralf i dag til minbaad.dk:

– Vi får en god snak om det. Paul har også haft sine Finnjollesejl fremme, hvor vi har set på indtag på sejlet.  Han inspirerer mig kraftigt omkring sejlets facon og det giver jeg videre til Elvstrøm Sails i Aabenraa, der laver 3D-tegninger af sejlet. Derefter skærer Elvstrøm Sails sejlet ud og derefter bliver det sendt til Elvstrøm Sails i Nivå, hvor sejlet samles og der laves finish, der tager ret lang tid.

Elvstrøm Sails har allerede solgt flere sejl til OK-sejlere og Stefan Myralf har fornylig testet den færdige model med den danske mester Jørgen Svendsen.

– Vi krydsede i næsten to timer fra Hellerup og ud til Flakfortet, vi gik ret ens. Jeg kunne akkurat vende i læen af Svendsen og kunne runde først med en halv bådslængde. Det var et herligt sejlervejr i 5 til 8 m/sek., siger Myralf, der i weekenden skal sejle kapsejlads på Esrum sø i OK-jollen og derefter er der et stort internationalt stævne i Holland om halvanden uges tid.

Læs artikel hos Minbaad.dk – klik her  

0

Posted:

Categories: Bådbranche, Bådeværft

Minbaad.dk: I Korsør Havn har man en stige ved broerne så man kan komme op igen, hvis man falder i fra båden. Rigtigt mange havne har ikke stiger. At 17% af drukneulykker kan henføres til havne, det har Korsør Lystbådehavn taget alvorligt, for nu er de er certificeret som Sikker Havn.

Børneulykkesfonden, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), Dansk Sejlunion og Codan Forsikring udgør den projektgruppe, som har sat sig for at øge sikkerheden i de danske lystbådshavne ved at certificere de havne, der gør en ekstra indsats for at det rette redningsudstyr findes på havnen, og er placeret på rette sted.

Baggrunden er blandt andet, at 17 procent af alle drukneulykker i Danmark kan relateres til færden på havne, skriver vdonline.dk

Korsør Lystbådehavn er certificeret som Sikker Havn, fordi den lever op til de sikkerhedskriterier, de fire samarbejdspartnere bag projektet har opstillet som obligatoriske krav.

Med det rigtige udstyr på havnen og kendskab til, hvordan det anvendes, vil alle være i stand til at gøre en forskel i tilfælde af en ulykke.

Mange havne ligger isoleret i forhold til det nærmeste redningsberedskab, og hjælpen kan derfor være længe undervejs. De første minutter kan være afgørende for at minimere skadevirkningerne af en ulykke.

Med Korsør Lystbådehavns certificering som Sikker Havn øges chancen for, at der kan gøres en forskel.

For at opnå sikkerhedscertificeringen har havnen nemlig opsat det mest vitale rednings- og sikkerhedsudstyr. Havnen har derudover udarbejdet en plan for, hvorledes udstyret efterses og kontrolleres samt en plan for, hvordan havnens brugere informeres om betjeningen af udstyret.

En stolt og sikker havn

“Vi er meget stolte af at blive certificeret som Sikker Havn, hvorved det nødvendige rednings- og sikkerhedsudstyr er til stede på havnen til glæde for vores havnebrugere”, siger bestyrelsesformand Karl Sigsgaard.

Børneulykkesfonden, FLID, Dansk Sejlunion og Codan Forsikring er glade for at kunne certificere Korsør Lystbådehavn, og man håber også at andre lystbådehavne i Danmark vil følge efter.

“Det er i alles interesse, at vi får sikkerhedscertificeret de danske lystbådehavne, så gæster og brugere af havnen kan færdes sikkert. Det handler også om at lære vores børn om deres egen og andres sikkerhed, når de befinder sig på havnen, og samtidig være en god rollemodel. Derfor har Børneulykkesfonden udarbejdet lege og konkurrencer, som lærer børnene på de certificerede havne om sikkerhed. Vi er rigtig glade for at kunne certificere Korsør Lystbådehavn som en sikker havn”, siger Claus Nielsen, PR og Kommunikationsansvarlig i Børneulykkesfonden.

Læs mere om projektet, hent anbefalingerne og se hvilke andre havne, der er certificeret på www.sikkerhavn.dk

Læs artikel hos Minbaad.dk – klik her

0

Posted:

Categories: Bådforsikring, Havne, Sikkerhed

Internationalt bliver der investeret stadig mere i eliteidræt. Dog ikke i Danmark, hvor den statslige støtte til eliteidræt er faldet med tre procent over de seneste 10 år. Samtidig skruer vores konkurrenter op for elitebudgetterne. Det bekymrer Team Danmark.

Det er efterhånden almindelig kendt i sejlsportsverdenen, at der investeres enorme beløb i engelsk sejlsport. Vi taler om en støtte, som årligt alene for sejlsport kommer i nærheden af, hvad der udbetales i direkte støtte til alle danske eliteatleter. Selvom engelsk sejlsport ikke blev den mest vindende nation i Weymouth 2012, så kommer der fortsat lige så mange penge fra UK Sport til den engelske sejlunion de kommende år frem mod Rio. Og får de succes i Rio, er der gode chancer for at pengestrømmen fortsætter.

Danmark – og heriblandt sejlerne – klarer sig sportsligt godt i øjeblikket, men Team Danmark fortæller i en pressemeddelelse, at vi kan forvente at blive presset gevaldigt i de kommende år, fordi Danmarks internationale konkurrenter for alvor har skruet op for de økonomiske investeringer. Det viser de foreløbige resultater fra den hidtil største internationale undersøgelse om eliteidræt, SPLISS, der netop blevet samlet af Idrættens Analyseinstitut (Idan). Forskerne har sammenlignet eliteidrætssystemet i Danmark med 14 andre nationer.

Det bekymrer de danske eliteatleter, at Danmark halter efter de internationale konkurrenter på dette afgørende område.

”På mange områder har vi som atleter rigtigt gode vilkår herhjemme. Men når konkurrenterne skruer op for blusset, så skal vi også gøre det. Jeg så fx gerne, at man kiggede på løsninger for, hvordan vi undgår, at danske atleter indstiller elitekarrieren, før de egentlig er fysisk eller mentalt parate til det – simpelthen fordi de ikke har råd til at fortsætte. Danmark taber guld på jorden, hvis vi ikke har en økonomi, der kan matche vores internationale konkurrenters,” siger Rasmus Henning, formand for Aktivkomiteen og tidligere triatlet.

Økonomien i sejlsporten frem til OL Rio 2016 er sikret via flot Team Danmark samt TORM støtte, men situationen kan være en helt anden frem mod OL 2020. Dansk Sejlunion er den femte bedste olympiske sejlsportsnation gennem tiderne, hvor hovedparten af medaljerne er vunder siden 1948. For Norge er det omvendt, idet en stor del af medaljerne blev vundet før 2. verdenskrig.

SEJLSPORT – All-time Sailing Medal Tally – Top 5 Nations

England – 26 guld/18 sølv/11 bronze – i alt 55 medaljer
USA
– 19 guld/23 sølv/17 bronze – i alt 59 medaljer
Norge
– 17 guld/11 sølv/3 bronze – i alt 31 medaljer
Spanien
– 13 guld/5 sølv/1 bronze – i alt 19 medaljer
Danmark
– 12 guld/9 sølv/7 bronze – i alt 28 medaljer

Læs mere her

Minbaad.dk: Trefor og Fionia har foræret to nye Hobie Dragoons til Middelfart Sejlklub, til de 12 til 14-årige, fortæller Annette Strøm fra den fynske sejlklub.

Heldigvis sejler vi danskere under alle forhold og sæsonen er netop gået i gang. Dette år, som den første sejlklub i Danmark med de eftertragtede ungdoms katamaraner.

Det fortæller Annette Strøm fra Middelfart Sejlklub.

Ved hjælp af fondsmidler fra Trefor og Fionia er det lykkes at starte sæsonen med 2 nye hurtiggående katamaraner.

Gast og rorsmand i trapez
De er designet til at lære 12-14 årige at sejle ”high performance” flerskrogsbåde med spiler og både rorsmand og gast i trapez. Det kommer til at gå stærkt.

De to katamaraner blev båddøbt til standerhejsning i klubben. Udover klubbens faste sponsor Catering Engros, som lægger stor vægt på at støtte lokale initiativer, der gavner unge sejlere, så er klubbens nye sponsor OK TOOLS kommet på en af bådene.

OK TOOLS har sponsoreret klubben med nyt tyverisikrings-  og alamanlæg, så klubben forhåbentlig ikke bliver plaget så meget af tyveri som i de forgangne år, fortæller Annette Strøm Jacobsen.

Læs artikel hos www.minbaad.dk

Verdens største container rederi Maersk Line er den ideelle shipping partner for Volvo Ocean Race 2014-2015, siger Knut Fristad, CEO for Volvo Ocean Race.

Maersk Line, verdens største rederi, er nu Volvo Ocean Race (VOR) shipping partner for 2014-15 udgaven af den verdensomspændende kapsejlads, som starter i oktober 2014. Udfordringen bliver at holde verdens hårdeste global offshore sejlsportsbegivenhed på sporet i over 10 lande, fire kontinenter og fem oceaner, når der skal transporteres udstyr m.v. rundt i hele verden.

Nordmanden Knut Frostad, CEO for Volvo Ocean Rave fortæller:

”Vi bringer sejladsen rundt til alle kontinenter i hele verden, og planlægger at yde vort bedste nogensinde med henblik på at gøre ”VOR Stopover Race Villages” til en stor oplevelse for alle vores fans, hvor der vil være alle mulige attraktioner som kan fortælle historien om Volvo Ocean Race. Dette indbefatter også, at sende alle holdenes udstyr rundt m.h.p. at vedligeholde bådene, og det vil fans også få et indblik i på en måde som ikke tidligere er set i sejladsens 40-årige historie.”

“Det er afgørende, at holdene og havnene, plus os selv og vores sponsorer, kan stole på den bedst mulige levering og logistik, og hvem er bedre end Maersk Line til at levere det for os. Vi er glade for at byde dem velkommen til vores team af verdensklasse Race partnere. “

Volvo Ocean Race Chief Operations Officer Tom Touber tilføjer:

“Maersk Line er en stor partner at få ombord, og de deler den samme passion for havet, selv om det er indenfor et helt andet område. Vi er meget heldige at få et meget professionelt rederi til at transportere alt vores udstyr rundt i verden. Vi skal i hver havn opbygge en landsby for næsten 1.000 indbyggere, hvis man tæller personer på holdene, andre interessenter samt personale. Oveni dette får vi besøg af 2,9 mio. tilskuere.”

“Vi har brug for en professionel virksomhed som Maersk Line til at hjælpe os med at få disse landsbyer bygget til tiden. De deltagende både er så hurtige, at det er blevet en reel udfordring at få alt klar til, når de ankommer. “

Maersk Line er også meget glade for at blive Volvo Ocean Race partner, hvilket de ser som en perfekt måde at demonstrere sin globale kapacitet. Maersk skal sende omkring 90 containere med holdenes og hele VOR organisationens udstyr rundt i verden.

“Volvo Ocean Race handler om godt sømandskab, teamwork, at overvinde udfordringer, at være innovative og afstemt til miljøet ,” siger Maersk Lines Chief Commercial Officer, Stephen Schueler om Maersk Lines partnerskab med Volvo Ocean Race.

“Maersk Linee slogan “Your Promise. Delivered.” er baseret på den forudsætning, at vi skaber enkle og pålidelige løsninger, så vores kunder kan opfylde løfterne til deres kunder,” forklarer Schueler.

“Volvo Ocean Race har lovet at levere en mindeværdig oplevelse af Volvo Ocean Race til tusindvis af fans, sponsorer og deltagere i hele verden. Vi er utrolig stolte af at støtte dem i at holde det løfte.”

Under Volvo Ocean Race, der omfatter 38.739 nautiske miles – svarende til71.745 km– vil syv både sejle 10 etaper over verdenshavene i et kapløb med tiden, naturkræfter og hinanden. Indtil nu er de fem hold offentliggjort.

Kapsejladsen starter i Alicante, Spanien den 4. oktober 2014 og afsluttes i Göteborg i juni 2015. I den seneste udgave af VOR i 2011-12, besøgte knap tre millioner mennesker stopover ”løbs landsbyerne” for at se bådene tæt på og opleve sejladsens stemning.

Maersk Line opererer mere end 500 skibe, beskæftiger 30.000 mennesker i 150 lande og har ruter som når havne i alle hjørner af verden.

Læs artikel hos Bådmagasinet – klik her

KDY’s direktør Anders Kristensen siden efteråret 2010, er stolt over alt det, som er lykkedes i KDY. Og glæder sig til nye spændende udfordringer i Kongelig Norsk Seilforening. Samt til at sejle Færdersejladsen!

Anders Kristensen blev i efteråret 2010 konstitueret som Direktør for KDY efter Mortens Lorenzens pludselige fratrædelse. I juli 2011 tiltrådte Anders som KDY’s Adm. Direktør.

Anders Kristensen arbejdede som konsulent i Dansk Sejlunion indtil 2008, hvor han tiltrådte som elitetræner i KDY med ansvar for Team Danmark centertræningen på Øresund i samarbejde med Dansk Sejlunion.

I sin tid i Dansk Sejlunion var Anders blandt andet med til at opstarte og drive det succesfulde samarbejde med TORM, som siden har skabt mange muligheder for at unge mennesker kan sejle i DS-klubberne, heriblandt styrkelse af 2-personers jollekulturen og windsurfing kulturen i sejlklubberne.

Det har været udfordrende
Siden sin tiltrædelse som direktør for KDY i 2011 har Anders Kristensen haft susende travlt. Han vidste naturligvis, at det ville blive et krævende job, men var ikke klar over, hvor omfangsrigt og tidskrævende det ville blive:

”Da jeg sagde ja, var det naturligvis fordi det var en spændende udfordring for mig at få ansvaret for ledelsen i Danmarks største sejlklub. Det blev starten på et stort oprydningsarbejde og en proces, hvor jeg skulle være med til at genskabe og sikre klubbens økonomi og drift i et tæt samarbejde med bestyrelsen. Dette har indebåret en større tilpasning af organisationen i hele KDY, herunder også væsentlige reduktioner på personalesiden. Det er bestemt ikke sjovt at skulle skære ned, og sige farvel til dygtige medarbejdere.”

Hvad har været det sjoveste og mest udfordrende de sidste 3-4 år ?

”Udover den store udfordring med at reorganisere den professionelle del af KDY’s organisation, har det været spændende at arbejde med, hvad KDY’s rolle skal være i dansk sejlsport, hvad KDY give sine medlemmer, hvor KDY skal prioritere sin indsats i fremtiden og kan gøre en forskel i sejlsporten. Det har også været meget inspirerende at få samarbejdet med Hellerup Sejlklub og Skovshoved Sejlklub til at fungere bl.a. omkring Team Danmark Kraftcenter Øst, det fælles ungdomsarbejde og VIP-sejlads”

KDY har klubhuse og aktiviteter på tre havne – hvilke udfordringer og muligheder giver dette ?

”KDY’s konstruktion med klubaktiviteter på tre havne er helt speciel. Det er selvfølgelig en udfordring at vedligeholde relationerne og kommunikere til medlemmer på tre havne, udover alle de medlemmer, som klubben har over hele Danmark. Og derfor har vi arbejdet med, hvordan vi kunne styrke identiteten omkring hver havn og skabe tre mere selvstændige enheder under KDY’s hat. Det har været et klart mål at nå en situation, hvor medlemmerne på de enkelte havne bliver mere interesserede i at gøre noget lokalt.”

”KDY skal som moderklub skabe rammerne for, at medlemmerne lokalt kan skabe de bedst mulige aktiviteter for medlemmerne. Moderklubben sikrer de overordnede opgaver, herunder de administrative og økonomiske rammer, hvor den decentrale struktur skal sikre større lokal interesse og engagement. Men der vil selvfølgelig fortsat være et tværgående og overordnet samarbejde omkring ungdom, kapsejladser, cruising arrangementer og elitetræning.”

Tilbud i klubberne skal fornyes

Hvordan mener du, at dansk sejlsport igen kan få mere appeal hos danskerne?

”Jeg er sikker på at interessen for at sejle altid vil være til stede hos danskere. Der er jo ikke noget sted i landet, hvor der er særlig langt til en kyst eller en større sø. Lige så mange er passioneret omkring det at sejle, og det går ikke af mode. Men vi skal i klubberne blive bedre til at tilpasse vores tilbud til moderne mennesker, som har mindre tid til fritidsaktiviteter. Klubbernes nuværende tilbud passer ikke ind i et travlt familie- og arbejdsmønster. Her kan og skal klubberne gøre noget.”

Kan du nævne nogle eksempler på en fornyelse i klubbernes tilbud ?

”Morgensejlads er efter min opfattelse en oplagt mulighed. I den lyse del af året vil man sagtens kunne tage ud og sejle fra 6.30 til 8.30 om morgenen, og derefter tage direkte på arbejde. Det er jo ligesom at mange dyrker nogle timers fitness om morgenen nogle gange om ugen. Det skal også være muligt fleksibelt at leje tid på en båd til nogle timers sejlads. Sådanne tilbud kræver, at klubben har et mere professionelt setup, som servicerer bådene og sørger for at de er klar og afrigges. Jeg tror moderne mennesker er parat til at købe disse ydelser af klubberne.

”Klubberne skal naturligvis være konkurrencedygtige på pris og kvalitet. Først og fremmest til medlemmerne, men ledig tid kan sikkert også sælges eksternt til en højere pris. Klubberne skal sælge oplevelser og matche andre tilbud i oplevelsesindustrien.”

Skal klubberne fusionere ?

Kræver dette ikke at klubberne overvejer at slå sig sammen eller samarbejde mere ?

”Det vil være oplagt at klubberne samarbejder om flere opgaver end i dag. Man behøver jo ikke at fusionere klubber, men man kunne samarbejde om backoffice opgaver som administration, regnskabsføring, indkøb, professionel service og vedligeholdelse. Hvem vil ikke hellere lave aktiviteter i klubben, end at sidde og administrere i sin fritid. På den måde kan vi fastholde medlemmernes engagement.”

Hvordan kan man vende den negative medlemsudvikling i dansk sejlsport ?

”Klubberne skal målrette deres tilbud, service og aktiviteter primært mod to målgrupper. Dels børn og unge i alderen op til 25 år. Dels unge mennesker i alderen 25 til 40 år. Interessen er der, men vi er ikke gode nok til at ramme de unge mennesker med attraktive tilbud, som passer ind i uddannelse, karriere og familieliv.”

”Sejlsport har et element af fordybelse og fascination, hvor vi nyder naturen og friheden. Det passer til travle, moderne mennesker og familier. Men lysten til at eje er blevet mindre, mens lysten til at leje eller lease er blevet mere almindeligt. Man kan jo snart lease alt, også dagligdags goder.

Hvad venter i Norge ?

Du starter i dit nye job som direktør for en af nordens største sejlklubber, Kongelig Norsk Seilforening (KNS). Hvilke nye eller anderledes udfordringer venter på dig  deroppe ?

”Det er en stor klub med omkring dobbelt så mange medlemmer som KDY. Den er heller ikke så kompleks som KDY, idet man ikke har aktiviteter på flere havne, forpagtningsaftaler og lignende. Det er en mere klassisk sejlklub, men en ganske velhavende klub, hvilket giver gode muligheder for udvikling af sejlsporten. Jeg tror der vil være risikovillig kapital til de rigtige projekter.” 

”Der er seks gange flere både i Norge, end i Danmark. Nordmændene er udprægede individualister og friluftsmennesker. Så sportsgrene som sejlsport og skisport er livsstil – eller snarere en livsnødvendighed.”

KNS har en meget stor ungdomsafdeling i forhold til andre klubber og er at indvie et nyt center til 30 mio. kr. Har man også olympiske ambitioner ?

”Klubben har efter 10 års forberedelse lige taget et helt nyt moderne ungdomscenter i brug, KNS Sejlsportscenter. Det vil skabe perfekte rammer for klubbens unge samt ikke mindst for nye unge, der bliver tiltrukket til sejlsporten. Klubben har f.eks. mere end 100 windsurfere. Centret anvendes også til sommer aktiviteter for de unge.”

”Naturligvis har KNS også olympiske ambitioner, og jeg er sikker på at man gerne vil noget mere i fremtiden. Det vil jeg meget gerne være med til at opbygge og skabe grundlaget for. Der er historisk tradition for olympisk sejlads i klubben, og der er vist lige nu sejlere i Laser Radial, RS:X og 49er. Men der er potentiale til udvikling også på dette område, hvilket kan ske i et samarbejde me Norges Seilforbund. Her har jeg en del erfaringer fra dels Dansk Sejlunion, dels samarbejdet omkring Træningscenter Øst i Øresund.”

 

Familien glæder sig også

Du flytter til Oslo med familien. Hvordan har de det med at rykke teltpælene op i Helsingør for skulle bo i Oslo ?

”Vi glæder os alle sammen. Det er selvfølgelig en stor ting at flytte fra familie og venner i Helsingør og Danmark. Omvendt er det nyt og spændende. Og hele familien elsker at stå på ski, der bliver nu også mulighed for at stå på ski i weekenderne, og Emil og Mathilde synes vi burde være flyttet for flere år siden. Min kone Signe skal selvfølgelig finde nye udfordringer, men der er gode muligheder i Oslo. Jeg håber også at børnene vil finde interesse for sejlsporten i de nye omgivelser på Bygdøy.” Fra Kongelig Norsk Sejlforening hjemmeside

Læs artikel hos Bådmagasinet – klik her

0

Posted:

Categories: Bådklub

Minbaad.dk skriver: Efterladte og tilsyneladende ejerløse sejlbåde og andet skibsudstyr er nu så stort og irriterende et problem for Aalborg Sejlklub. Peter N. Andersen fra Aalborg Sejlklub mener at efterladte både er et stigende problem i hele Danmark.

I Aalborg Sejlklub er parat til at gå planken ud og snarest muligt sælge bådene på en auktion.

Tålmodigheden kan nemlig ligge på et meget lille sted, efter at man nu i en periode har brugt både tid og kræfter på at finde de rette ejermænd – men alt sammen uden held.

Lige for tiden døjer man med f.eks. to sejlbåde og en motorbåd foruden ca. 15 efterladte master i forskellige længder.

Dertil kommer andet skibsudstyr og materiel i form af bl.a. trailere og bådstativer.

Et voksende problem

Såvel både som master er nu opmagasineret på land på sejlklubbens område.

Peder N. Andersen, der er kasserer i Aalborg Sejlklub, siger til NORDJYSKE Stiftstidende, at der er tale om et voksende problem.

– Og det er et irritationsmoment, der ikke kun gør sig gældende her i vores klub, men derimod er andre sejlklubber både lokalt og på landsplan også ramt af det.

Hvis du ikke ønsker at eje din båd mere, husk at opsige din bådforsikring.

Læs artikel hos Minbaad.dk – klik her

0

Posted:

Categories: Bådbranche, Både, Havne

Sejlersæsonen starter om kort tid, og mange bruger påsken til at komme i vandet. Også sejlmagerne hos Elvstrøm Sails arbejder på fuld kraft. Hver uge leveres der mellem 120-150 sejl.

Påsken og dermed foråret står for døren, og det betyder travlhed for sejlmagerne hos Elvstrøm Sails.

– Vi har igen haft en pæn vækst sammenlignet med foregående år og specielt glædeligt er, at vi har arbejdet os ind på relativt nye markeder. Ydermere kan vi se, at på sejl i høj kvalitet er væksten størst, fortæller salgsdirektør Espen Kamperhaug.

Elvstrøm Sails beskæftiger 80 medarbejdere og producerer sejl til både i alle størrelser og brands – inkluderet de højteknologiske EPEX membransejl. Det er specielt på de lidt større og eksklusive både til tursejlads eller amatør-kapsejlads, at årets vækst er dominerende.

Espen Kamperhaug pointerer at det giver en større fleksibilitet i forhold til leveringstid, når de er så tæt på markedet, som de er. Og det er en garanti for unik kvalitetssikring, som Elvstrøm Sails ikke mener er mulig, når produktionen befinder sig på den anden side af jordkloden.

– Vi taler trods alt om individuelt fremstillede produkter og ikke store serier, understreger Kamperhaug, og fortsætter:

– I og med, at vi producerer alt in-house, kan vi også garantere for, at de råvarer vi benytter som sejldug, er af den højeste kvalitet, siger Espen Kamperhaug.

Elvstrøm Sails har meget travlt, men selv om foråret altid er travlt, har produktionsplanlægningen været forudseende, og har haft gang i både aften- og weekendhold længe før jul.

– Det betyder, at vi faktisk kan leverere sejl på ganske få uger, slutter Espen Kamperhaug.

Kilde: Pressemeddelelse, Elvstrøm Sails

Læs artikel hos Minbaa.dk – klik her

0

Posted:

Categories: Bådbranche, Både, Bådeværft

Minbaad.dk skriver: Ny Skovshoved Havn til maj 2015 med 325 nye ekstra bådpladser.

Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune vedtog 08.04.2014 det samlede projekt og anlægsbevillingen for udvidelsen og moderniseringen af Skovshoved Havn. Fra maj næste år vil der være 645 bådpladser i Skovshoved Havn.

Entreprenørfirmaet Arkil etablerer byggepladsen umiddelbart efter påske, og selve arbejdet begynder i starten af maj. Havnen vil kunne benyttes som vanligt af sejlere og andre brugere indtil september.

Borgmester, Hans Toft, siger: ”Det er glædeligt, at kommunalbestyrelsen nu har vedtaget det store projekt, så vi nu kan begynde den ventede udvidelse og modernisering af Skovshoved Havn. Når havnen står færdig er der bl.a. 325 nye bådpladser, et afskærmet bassin til kajakpolo og svømmere, nye faciliteter til vinterbadere med sauna og nye udsigtsterrasser.  Samlet bliver det et fantastisk område, som er blevet til gennem en spændende dialog med havnens brugere. Med de nye muligheder understøtter vi, at alle i Gentofte Kommune skal have mulighed for et aktivt liv året rundt både til vands og til lands”, siger Hans Toft i en pressemeddelelse.

Skovshoved Havn – til glæde og gavn
Det har i mange år været et stort ønske at udvide havnen med flere bådpladser og bedre faciliteter på land. Samtidig skal dele af havnen istandsættes og moderniseres, så havnen kan bevare sin funktion.

Udvidelsen og moderniseringen skaber nye rammer for vækst og udvikling af det maritime miljø, så fremtidens Skovshoved Havn fortsat vil være et attraktivt og dynamisk mødested for alle. Helhedsplanen er blevet til i tæt samarbejde med repræsentanter fra havnens mange maritime brugere – bådejere, erhverv, foreninger og naboer.

Følg byggeriet Gentofte Kommune inviterer havnens interessenter og naboer til informationsmøde onsdag den 23. april kl. 19.30 på Skovshoved Skole. På mødet vil planerne og processen for byggeriet blive præsenteret.

Byggeriet og planerne for havnen kan følges via plancher på det opstillede byggepladshegn ved Skovshoved Havn. Og ellers kan alle holde sig orienterede på www.skovshovedhavn.dk

Det nye havnebassin ventes indviet 2. maj 2015, når sejlsæsonen starter. De øvrige arealer på land forventes færdige efteråret 2015.

Fakta:
Skovshoved Havn blev bygget i 1935 – 1936 i forbindelse med anlæggelsen af Kystvejen. Havnen har plads til ca. 320 både i vandet samt ca. 200 joller på land.

Igennem årene har de mange aktiviteter i havnen sat sine spor. Og blandt de maritime brugere på havnen har der i mange år været ønske om at gennemføre forandringer. Senest er der opført nye klubhuse på den nordlige del af havnen.

Kapaciteten i havneudvidelsen bliver 325 nye bådpladser, så kapaciteten i alt bliver 645.

Den fysiske udformning af havneudvidelsen gennemføres som en udvidelse mod øst, der gentager og udvikler den karakteristiske molefrembygning, der kendetegner det nuværende Skovshoved Havn.

Der bliver ca. 30.000 m2 nye landarealer
Entreprenørfirmaet Arkil er valgt som totalentreprenør.  Modernisering og udvidelse af havnen kommer til at indbefatte en række aktivitetsområder, der er designet af arkitekterne Hasløv & Kjærsgaard – bl.a.:

En ny fiskerestaurant, nye træningsfaciliteter, et afskærmet bassin til kajakpolo og svømmere, nye faciliteter til vinterbadere med sauna og nye udsigtsterrasser.

”Grønningen” – en plæne med eventplads til ro- og sejlsportskonkurrencer, men også et mødested for både foreninger og selvorganiserede. Fx kommer der et pit stop for triatleter, hvor cykler kan parkeres og repareres. Der kommer udendørsbruser, en omklædnings- og toiletbygning samt et depothus til surfboards og kajakker. Endelig kommer der udendørs fitnessredskaber og en platform til udstrækning og yoga.

”Fiskepladsen” etableres ved havnebassinets ydermole, der får et gennemstrømningsanlæg med pumper og render, så børn kan lege med vandet. Der kommer forskellige muligheder for, at børn på en sikker måde kan komme tæt på vandet fx med krabbefiskeri. Inde i havnebassinet placeres en platform med to små mobile huse, der kan bruges til opbevaring af redningsveste og naturformidlingssted med tilhørende bord og bænke. Ved ”Fiskepladsen” kommer der også en stor udsigtsterrasse og en bølgeskærm, så der bliver endnu bedre muligheder for at opholde sig tæt på havet.

Aktivitetsområdet ude i vandet ”Bølgebryderen” skaber et bassin, hvor der kan etableres to baner til kajakpolo og en 50 meter svømmebane. Adgangen til ”Bølgebryderen” sker via en bro, der udstyres med et dommertårn, der lever op til kravene for afholdelse af internationale kajakpolostævner.

På ”Bølgebryderen” etableres der et promenadedæk, et saunahus særligt målrettet til vinterbadere og en tre-meter vippe. Både promenaden og taget af saunahuset udstyres med opholdsområder, som også kan fungere som tilskuerpladser ved sejlsportsbegivenheder.

Læs artikel hos Minbaad.dk – klik her

0

Posted:

Categories: Havne

Minbaad.dk: Påskeferien er der, hvor de fleste griber om vinkelsliberen og lakpenslen. Men alt det andet skal også være i orden. Det ender hurtigt op i bundmaling og polish, når de sidste ting skal nå at blive klar til påsketuren. Men mange andre ting er vigtige, når familien skal på vandet. Læs her om det vigtigste.

De ædlere dele
Den der smør godt, kører godt, og det er temmelig vigtigt, at motoren fungerer tilfredsstillende. Tjek diverse filtre, og skift eventuelt motorolien, hvis du ikke fik det gjort i efteråret. Tjek også spændebånd og slanger for knæk, revner og utætheder. Start motoren for at se, om den starter og kører normalt.

En impeller pumper kølevæske gennem motorens kølesystem. Fjern pumpedækslet og skift impelleren ud med en ny, hvis gummiet er blevet stift. Impelleren bør skiftes hvert andet år.

Batterier og strøm
Søluften tærer, og det går især ud over det elektriske system. Tjek om ledninger og samlinger er i orden, og rens kabelsko og smør dem med lidt fedt. Kontroller væskestanden på batteriet og efterfyld, hvis det er nødvendigt. Oplad batteriet.

Radio
Når masten er kommet på, skal VHF-radioen og antennen tjekkes. Kald Lyngby Radio op på en arbejdskanal, og hør om der er hul igennem, og husk, at tilslutte VHF-radioen til GPS’en.

Redningsveste
Redningsvesten hører til dit personlige nødudstyr. Er vesten selvoppustelig skal du kontrollere om gaspatronen er fuld, selvudløseren virker og opdriftsblæren er intakt. Er du i tvivl om, hvordan vesten skal tjekkes, kan du sende den til autoriseret service. Spørg der, hvor du har købt vesten. Husk, at der skal være en vest pr. person om bord.

Skøder og tovværk
Slidt og ulækkert tovværk dur bare ikke. Tovværket har godt af at få en tur i vaskemaskinen, for at fjerne eventuel sur lugt. Put tovværket i et gammelt hovedpudebetræk, og giv det en finvask ved 40 °C. Bagefter skal taklinger og splejsninger gåes efter. Er tovværket for slidt, så skift det ud efterhånden.

Skulle der være lidt tid tilovers, kan den bruges på sprayhood og kaleche, der måske trænger til lidt sæbe og nål og tråd. Så er der bare tilbage at nyde forårets første tur på vandet, i en båd, hvor det hele virker.

Læs artikel hos Minbaad.dk – klik her

0

Posted:

Categories: Sejlersæson