Tag Archives:spare penge på bådfådforsikring til udlandet
findxnxxmovies.club
favoritexxxvideos.com
Minbaad.dk skriver at foråret er over os. Selv om fokus måske er på andre ting, der også er vigtige, er det på tide at gennemgå bådens udstyr og dit personlige sikkerhedsgrej.
Forår betyder ikke bare polish og bundmaling. Det er også en god anledning til at gennemgå bådens udstyr, og se om alt fungerer tilfredsstillende. Det behøver ikke at betyde en større investering, hvis vedligeholdelsen sker løbende.
Redningsvest og nødblus
Redningsvesten hører til dit personlige nødudstyr. Er vesten selvoppustelig skal du kontrollere om gaspatronen er fuld, selvudløseren virker og opdriftsblæren er intakt. Er du i tvivl om hvordan vesten skal tjekkes, kan du sende den til autoriseret service. Spørg der, hvor du har købt vesten.
Også nødblussene skal ses efter. Dem kan du naturligvis ikke kontrollere, men tjek om sidste salgsdag er overskredet. Er de ikke friske mere, skal du aflevere dem på din lokale politistation og købe nogle nye. Og, nej… Du må desværre ikke fyre dem af Sankt Hans aften!
Dur radioen?
Når masten er kommet på, skal VHF-radioen og antennen tjekkes. Kald Lyngby Radio op på en arbejdskanal og hør om der er hul igennem. Huskede du også at tilslutte VHF-radioen til GPS’en? Et nødopkald er alt andet lige mere effektivt, hvis positionen er præcis.
Mens du er i gang med mast og radio, kan du med det samme kontrollere om navigationslysene fungerer korrekt, og dine batterier ligeså.
Motor og ankerspil
Den der smør godt, kører godt, og motoren er så vigtig, at den bare skal fungere. Måske skal der et nyt oliefilter til og lidt frisk olie? Tjek også spændebånd og slanger for knæk og utætheder, og start motoren for at se, om den starter og kører normalt.
Der er ikke noget der værre end at gå ned på (anker) grejet! Tag en tørn eller to med ankerspillet. Når der skal kastes anker, skal det helst virke – første gang.
Gasinstallationer
Har du gasinstallation om bord, skal det tjekkes for brud på slanger og rør, så du ikke ryger i luften første gang du tænder. I lystbåde under 24 meter må du lave det meste på gasinstallationen selv.
Uheld med spritblus
Spritapparater kan umiddelbart virke meget sikre, men ikke desto mindre sker der en del uheld med dem. En sejler fra Svendborg fik slemme forbrændinger, da blusset blæste ud. Da hun – efter et stykke tid – opdagede det og ville tænde igen, var luften mættet med spritdampe, og der skete en mindre eksplosion i pantryet. Husk derfor, at bruge næsen før du tænder.
Tovværk og skøder
Slidt og ulækkert tovværk dur bare ikke. Tovværket har godt af at få en tur i vaskemaskinen, både for at fjerne eventuel sur lugt, men også for at give dig en chance for, at få det kigget efter. Er det for slidt? Er taklingerne gået? Er skøderne intakte? Skift det ud efterhånden, og nyd forårets første tur på vandet i en båd, hvor det hele virker.
Læs artikel her www.minbaad.dk
Politikkerne satte næsen op efter et merprovenu på 40 mio. kr, som resultat af 34 % stigning på kaskoforsikringsafgiften. Det blev en fuser! Holger K. Nielsen og regeringspartierne satte næsen op efter 40 mio. kr. mere på kaskoforsikringsafgiften. Man fik kun 5. mio. mere!
Den tidligere skatteminister Holger K. Nielsen var hverken til at ”hugge eller stikke i” i forbindelse med hele den hede debat om den forhøjede kaskoforsikringsafgift i slutningen af 2012.
Selvom mange advarede skatteministeren og regeringen om, at det kunne få uhensigtsmæssige og negative konsekvenser, og få sejlerne til at droppe kaskoforsikringen, nedsætte forsikringssummen eller flytte forsikringen til udlandet.
Alligevel hævede regeringspartierne nonchalant afgiften på bådforsikringerne med 34 %
Bådmagasinet har talt med Forsikring og Pension, Nanna Dalsgaard Wilkens som fortæller:
”Regeringens forventede indtægt for 2013 ville efter hidtidige regler være 120 mio. kr. og det forventede provenu af afgiftsstigningen ville være 40 mio. kr. Det vil sige regeringen med den nye sats forventede en indtægt i 2013 på 160 mio. kr.”
Den faktiske afgift af lystfartøjsforsikringerne i 2013 blev 125 mio. kr., dvs. der mangler 35 mio. kr. i indtægt i statskassen i forhold til regeringens forventninger !
Nanna Dalsgaard Wilkens forsætter: ”Afgiftsgrundlaget er fra 2012 til 2013 faldet med ca. 11 %, beregnet på baggrund af faktisk tal for 2012 og 2013 ’til gammel sats’. Vi er endnu forsigtige med at tolke på disse tal, idet faldet kan skyldes flere ting. Blandt andet en trend over de seneste år på faldende forretning, og efter vores forsigtige vurdering også selve afgiftsforhøjelsen fra 1. januar 2013.”
”Dette er blandt andet grundet et fald i kundernes tilbøjelighed til at tegne forsikring som sådan, idet de vælger selv at bære risikoen, stigning i tegning af forsikring udenlands, hvor opdagelsesrisikoen skønnedes begrænset samt en mere kritisk tilgang til den allerede tegnede forsikring, herunder nedsættelse af sum, herunder med henblik på at reducere overdækning.”
For mange sejlere betød den kraftige stigning på forsikringsafgiften, at ”bægeret flød over”, og mange oplevede endda, at statsafgiften blev højere end forsikringspræmien, hvilket i sig selv er grotesk. Opsummeret er der blandt andet følgende årsager, som er medvirkende til, at det er gået galt med de 34 % afgiftsforhøjelse:
- Fald i afgiftsgrundlaget, dvs. den samlede portefølje/forsikringssum hos alle selskaber
- Sejlere vælger at være selvforsikrende; dvs. har opsagt kaskoforsikringen eller tegner den slet ikke
- Sejlerne har nedjusteret kaskoforsikringssummen m.h.p. at reducere overdækning
- Færre nytegner kaskoforsikringer pga. den høje statsafgift
- Flytning af kaskoforsikringer til udlandet
- Flytning af både til udlandet i vinterhalvåret eller andre dele af året; Opnår delvis refusion af afgiften, da der ikke skal betales når båden ikke er i DK farvande
M.h.t. sidstnævnte punkt er der en stigende trafik af både, som vinteropbevares i udlandet f.eks. især Sverige og Tyskland; For specielt større både vil den sparede afgift finansiere f.eks. kunne finansiere vinteropbevaring, klargøring og evt. mindre nyinvesteringer – og det er jo langt sjovere at bruge pengene på sin egen båd, end at betale dem i afgift til staten.
Problemstillingen med den forhøjede statsafgift på kaskoforsikringen har Bådmagasinet naturligvis også tidligere gået i dybden med. Dét kan du også læse om i Bådmagasinet, og dette emne blev grundigt gennemgået i vores 02-2013 udgave, som du også kan købe her
Læs også: ”Topmøde” på Ishøj Havn med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, hvor bådbranchen på vegne af alle sejlere har haft en dialog med ministeren om et forenklet bådregister samt exit statsafgift på kaskoforsikringen.
Copenhagen Maritime Festival slår dørene op næste torsdag 27. februar 2014. En udstilling hvor du helt sikkert kan gøre et kup – hvis du står og mangler udstyr til båden.
En ny og anderledes udstilling, Copenhagen Maritime Festival ser dagens lys næste torsdag, hvor dørene til Lokomotivhallerne bliver åbnet for publikum.
Det er en ‘bådudstilling’ med ganske få både – men jeg tør godt skrive at det vil komme til at bugne med tilbud fra de store udstyrs-stande. Palby, Watski, Columbus, Hellers, Masnedø, Lynetten og Shipshape, for bare at nævne nogle af de stande, hvor der med sikkerhed kan gøres et godt kup.
Stande som altid trækker mange sejlere er de store elektronikudbydere, og Garmin, B&G, Furono, Simrad – med flere, er da også at finde på denne nye udstilling, og sejlmagerne, forsikringsselskaberne og alle de andre du normalt finder i udstyrshallerne, vil også være på plads næste torsdag.
Et anderledes yderst spændende sted
Det er Lokomotivhallerne som stiller en meget anderledes og inspirerende hal til rådighed for den maritime udstilling. Bådmagasinet var forbi i sidste uge, hvor en del af ‘modeuge i København’ havde fundet vej til hallen, og vi kan godt skrive under på ‘et inspirerende sted’ ikke kun lige i den uge, – ‘vi er sikker på publikum vil finde området spændende, men nu er det jo ikke hallen de kommer for at se på, men det gør vel ikke noget omgivelserne er i orden’, udtaler Lars Kiær.
Christiand Peetz fra Garmin følger op: ‘Vi bakker naturligvis op omkring det nye initiativ med at etablere en maritim messe i samarbejde med Danboat. Vi har brug for at møde det maritime publikum fra Øresundsregionen sammen med de øvrige spillere fra branchen, og derfor glæder vi os til at vise alle vores nyheder i februar, når messen åbner i Lokomotivværkstedet’
Udstillingen holder åbent fra torsdag den 27. februar til søndag den 2. marts.
Torsdag og fredag fra kl. 12.00 – 20.00
Lørdag fra 10.00 til kl. 18.00
Søndag 10.00 – 16.00.
Se mere om udstillingen www.cphmaritimfestival.dk
Minbaad.dk: Chikanøs sejlads med hurtige speedbåde i områder med mange mennesker, skal straffes ekstra hårdt med bøder. Så hvis det står til Søfartsstyrelsen, så skal skrues grundigt op for straffen for at opføre sig tåbeligt til søs.
Søfartsstyrelsen vil skærpe straffen for sejlads, der er i strid med godt sømandskab. Det fortæller chefjurist i søfartsstyrelsen, Frank Bjerg Mortensen til dr.dk.
– Lovforslaget lægger op til, at de her bøder generelt fordobles, ligesom der kan komme frihedsstraf på tale, når man har sejlet helt forrykt, siger Frank Bjerg Mortensen, som specielt har havets groveste fartbøller i kikkerten til de strengeste straffe.
– Som et eksempel på det sidste, peges der på chikanøs sejlads med hurtige speedbåde i områder, hvor der er mange badende eller mange små joller og lignende, siger han.
Lokalformand: Højere straffe er ikke vejen frem
Søfartsstyrelsens forslag om højere straffe er dog ikke nødvendigvis den rigtige måde at gribe søsikkerheden an på, siger Ulla Rosendal der er formand for Vejle motorbådklub.
Hun mener ikke, at højere straffe er det rigtige værktøj til at øge sikkerheden til søs.
– Jeg tror ikke, at en øget strafferamme vil ændre på det. Jeg tror, at vi skal have noget mere havnepoliti i stedet for, som nu her sidste sommer, hvor de tog stikprøver på, om vi havde redningsveste med.
Søfartsstyrelsens forslag vil blive fremsat i slutningen af februar 2014, og det er en del af et større lovforslag, der også skal ændre på lodsloven og myndighedernes behandling af dykkerulykker.