Main Menu
findhappypornhd.com
findxnxxmovies.club
favoritexxxvideos.com

Fredag morgen varsler DMI kraftig storm for Nord- og Vestjylland. DMI melder om vind på cirka 25 m/s med vindstød af orkanstyrke op til 35 m/sek. Senere rammes resten af landet.

Sejlerne skal igen tjekke deres både på land og i vand. For en kraftig blæst er på vej

– Det bliver meget efterårsagtigt og i stor kontrast til det sommerlignende vejr, vi netop har haft, siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Jørn Thomsen til bt.dk.

Fredag aften blæser det op, og stormen ventes at ramme landet natten til lørdag. Selv om vi alle sammen kan se frem til at skulle holde ekstra godt fat i cykelstyret, gælder varslet primært for den nordlige del af landet.

– Det er længst oppe i Nord- og Vestjylland, hvor de får vindstød af orkanstyrke og middelvind af stormstyrke lige efter midnat. Det bliver særligt slemt ude ved kysten og specielt i Jammerbugten, siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, Jørgen Thomsen.

 

Breder sig til resten af landet

Resten af landet slipper dog ikke for den kraftige blæst. Den breder sig nemlig til resten af landet i løbet af natten.

– Her bliver det også meget blæsende, men her bliver det ikke fuld storm. Rigtig mange af os vil få vindstød af stormstyrke og op til hård kuling i middelvinden, understreger Jørgen Thomsen.

Med efterårets to kraftige storme i frisk erindring bliver nogle måske en smule skræmte ved udsigten til en ny storm. Jørgen Thomsen beroliger dog med, at det ikke er en ny Bodil, der er på vej.

Stormen vil dog langsomt miste pusten hen over weekenden, men blæsevejret bliver afløst af bygevejr.

Er din båd dækket imod stormskader? Få bådforsikringstilbud nu

Læs artikel hos Minbaad.dk – klik her

Minbaad.dk: Håb for havnene – Bodils hærgen tages op i Folketinget da de Konservative tager sagen om de ødelagte havne op over for Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen som forholdt sig tavs i sagen om de mange lystbådehavne, der ikke kan få dækket stormskaderne efter ”Bodil”s ødelæggelser i november.

Det bliver der lavet om på nu, efter at den konservative erhvervsordfører Brian Mikkelsen har taget sagen op ved at stille to §20-spørgsmål til ministeren med afsæt i havnenes situation:

Er ministeren enig i, at de danske lystbådehavne ofte genererer erhvervsaktivitet og et turistmæssig attraktivt miljø, hvis positive effekter rækker langt ud over de rent sejladsmæssige forhold, og at fritidssejlads udgør et vigtigt element i bevarelsen af Det Blå Danmark og Danmark som et land, hvor den maritime industri har en bred og vigtig, folkelig forankring?

Er ministeren enig i, at der er behov for at hjælpe en lang række danske lystbådehavne som følge af stormen Bodils hærgen, idet lystbådehavnene for få år siden er blevet undtaget stormflodsordningen, idet havnene typisk ikke har mulighed for selv at forsikre sig mod sådanne skader, og idet skaderne fra Bodil har antaget et uventet stort omfang, der truer mange havne på deres eksistens, henset til daværende erhvervsministers udsagn i svaret på spørgsmål 1, ERU alm. del af 4. oktober 2012, hvor ministeren oplyste at ville ”følge udviklingen på dette område, herunder virkningerne af den nye negativliste, og på baggrund af de indhøstede erfaringer overveje, om der måtte være behov for at justere reglerne”?

Vi har brug for politisk fokus
Initiativet fra De Konservative vækker glæde hos Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID).

”Politisk fokus på havnenes sag er præcis, hvad vi har brug for. Derfor er jeg meget glad for, at Brian Mikkelsen nu tager sagen op med ministeren. Vi har også mødt politisk interesse fra andre sider, så jeg ser frem til at få nogle tilkendegivelser på ministerniveau – det har vi savnet indtil nu,” siger Jesper Højenvang, direktør i FLID.

Hvis boligejerne kan få hjælp, så…
Havnene får ingen hjælp, med mindre regeringsflertallet lader sig rokke. Hvilket netop er sket i forhold til de stormflodsramte boligejere. Her har Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen fremsat et nyt lovforslag, der med tilbagevirkende kraft bevilger penge til genhusning for de mange boligejere, der har måttet forlade hjemme på grund af skaderne efter Bodil.

”Lovforslaget viser, at regeringen ikke udelukker muligheden for at lovgive bagudrettet. Vi kan så bare håbe på, at partierne viser havnene samme velvilje som boligejerne,” siger Jesper Højenvang.

Kilde: sejlsport.dk og Minbaad.dk

0

Posted:

Categories: Bådforsikring, Stormskader

Dansk Sejlunion skriver at kaskoforsikringen dækker stormskader på din båd. Uden forsikring er der derimod ikke noget at hente – heller ikke fra en eventuel stormflodspulje. Her er de vigtigste fakta for bådejere.

Kaskoforsikring dækker
Hvis din båd har en kaskoforsikring, er du som udgangspunkt godt stillet. Forsikringen dækker skaderne på din båd.

Er båden totalskadet, vil du modtage et erstatningsbeløb svarende til købet af en tilsvarende båd.

Erstatningen er naturligvis under forudsætning af, at båden har været opbevaret på almindelige vilkår, det vil sige tøjret forsvarligt i havnebassinet eller sikret forsvarligt på land.

Har du en skade på båden, kontakter du dit forsikringsselskab, som herefter tager sig af den videre sagsbehandling.

Uden kaskoforsikring?
Hvis din båd ikke har en kaskoforsikring, hænger du selv på regningen for skader på båden. Der er ingen havneforsikring eller andet, der kan dække. Heller ikke, hvis der bliver erklæret “stormflod” i det område, hvor havnen ligger.

Din eneste erstatningsmulighed er, hvis du kan påvise, at skaderne på båden skyldes, at andre har ageret “ansvarspådragende”.

Hvis eksempelvis din godt fortøjrede båd beviseligt er ødelagt af en nabobåd, som på ingen måde har været sikret ordentligt. Eller hvis et køretøj eller en anden usikret genstand fra havnekajen er væltet ned over båden.

Det vil med sikkerhed være en krævende opgave at løfte bevisbyrden. Og med mindre den “skyldige” frivilligt påtager sig et erstatningsansvar, har du udsigt til et civilt søgsmål med alt, hvad det indebærer af ekstra omkostninger.

Hvis båden er stormflodsramt?
Stormrådet afgør, hvilke områder af landet der erklæres for stormflodsramte. Bor man i et område med stormflod, bliver der udløst ekstraordinære penge til dækning af skader. Dog ikke skader på ting, der kan kaskoforsikres – fx biler og både.

Det betyder med andre ord, at selv om du eksempelvis har din båd stående i indkørslen ved dit hus – i et stormflodsramt område – så er båden ikke omfattet af en eventuel stormflodserstatning. Det er huset og dets inventar derimod (med forbehold for diverse undtagelser).

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål om din situation som båedejer efter stormen – bør du først og fremmest søge svar hos dit forsikringsselskab.

.
Læs artikel hos Dansk Sejlunion – klik her

DMIs klimamodeller varsler flere storme i fremtiden. Undersøgelser, der bygger på mange modelsimuleringer, viser en forøgelse af ekstrem vind i havene omkring Danmark frem mod år 2100.

Først Allan og så Bodil. På bare halvanden måned er Danmark blevet ramt af to storme. Spørgsmålet er om fremtiden vil bringe flere og mere intense storme med de menneskeskabte klimaændringer.

For at svar på det, skal der kigges på klimamodeller. Klimamodellerne fodres med data om den forventede udvikling i atmosfærens indhold af drivhusgasser. Det er selvfølgelig en usikker affære, og resultaterne repræsenterer scenarier (mulige udviklinger) snarere end forudsigelser.

Det skriver DMI.dk. Mere ekstrem vind Undersøgelser, der bygger på samlinger af mange modelsimuleringer, viser en forøgelse af ekstrem vind i havene omkring Danmark frem mod år 2100. Det hænger sammen med, at vestenvinden generelt intensiveres i den nordlige del af Nordatlanten.

Det betyder så igen, at der sker en forskydning af stormbanerne mod syd og øst i Atlanten i fremtiden. Herved bliver Nordsøen – og dermed Danmark – mere udsat. – Når det bliver varmere, som følge af udledning af drivhusgasser, kan atmosfæren rumme mere vand, og det giver en potentiel mulighed for mere energi, forklarer meteorlog Ole Bøssing fra DMI til minbaad.dk.

Voldsommere storme Modellerne viser, at de storme, der er så voldsomme, at de kun indtræffer hvert 10. år, vil være 2-6 procent kraftigere omkring Danmark frem mod år 2100. Umiddelbart lyder 2-6 procent ikke af meget. Men her er det vigtigt at vide, at den skade, som vind er skyld i, er i tredje potens af vinden. Det vil sige, at hvis vindstyrken vokser med to procent, så vokser skaden med seks (1,02 x 1,02 x 1,02) procent. Stormflod Kraftige storme og mere direkte vind fra vest vil i fremtiden også føre til øgede stormflodshøjder i de danske farvande.

Beregninger med en stormflodsmodel viser, at vandstanden i de kraftigste stormfloder i Vadehavet vil stige med ca. 0,3 m på grund af ændringer i vinden – hertil kommer den stigende middelvandstand som følge af den globale opvarmning. DMI understreger, at fremtidens ekstreme vindforhold er et af de steder, hvor klimamodellerne har store usikkerheder.

Kilde: DMI.dk og Minbaad.dk – klik her

0

Posted:

Categories: Bådforsikring, Stormskader

Minbaad.dk: Forsikringsselskaberne gået sammen – Topdanmark, Pantaenius og Codan slår nu kræfterne sammen, for at få ryddet op i Gilleleje. Ikke alle ejere til de havarerede både er fundet endnu.

De tre store bådforsikringsselskaber Pantaenius, Topdanmark og Codan, forener nu kræfterne for at få ryddet op på Gilleleje Havn. Forude venter der en større logistisk opgave med at få de over 25 havarerede både redt ud fra hinanden, da de ligger hulter til bulter.

– Det er som et mikado-spil, hvor man dårligt kan flytte på noget uden at det hele ramler, siger Svend Holmbo Sørensen fra Topdanmark til minbaad.dk, – så det skal planlægges omhyggeligt.

Bådene skal sorteres, nogle skal på stativ og nogle skal skrottes. Andre skal på værft, og det kræver lastbiler med kran. Ikke alle bådejere til de havarede både er fundet endnu, og de skal findes før forsikringsselskaberne tager over.

– Vi sender tre bådkyndige derop, en fra hvert selskab, så vi kan få dannet os et overblik, og finde ud af hvilke både, der hører til hvilket forsikringsselskab, fortæller Svend Holmbo Sørensen. – Til alt held står den kommende uge på mildt vejr og kun lidt vind, så vi kan tage det stille og roligt, fra en ende af.

Læs artikel hos Minbaad.dk – klik her

 

0

Posted:

Categories: Bådforsikring, Stormskader

Bådmagasinet skriver dagen derpå efter stormen: De seneste par døgn vil aldrig vil blive glemt i Gilleleje. Stormen og den medfølgende stormflod torsdag og især fredag begravede hele havnen i frådende vandmasser. Moler, broer, pæle – alt var under vand, og brotsøer stod ind over de både og bygninger, der stadig var oven vande.

En bygning yderst i havnen blev pulveriseret af brydende bølger, og sendte vraggods i klynger ud i hele havnen, sammen med knuste kajakker og andre løsrevne genstande. Bådene blev kastet rundt, op på pæle og broer, og ind i hinanden. Stort set ingen af de både, der lå i vandet har klaret sig uden alvorlige skader eller totalhavari.

Det var også tydeligt at se i ansigterne på mange af dem, der gik omkring og fjernede vraggods fra havnen. Ødelæggelserne på selve havnen er også betydelige. Det er tale om skader, det vil koste mange, mange millioner kroner at erstatte – hvor mange, vil fremgå efter skadeopgørelser i den kommende uge.

 Læs artikel hos Bådmagasinet – klik her

Bådmagasinet skriver efter stormen i Danmark: Mange havne er ramt af oversvømmelser fra stormen, der har hærget det sidste døgns tid. Når vandet trækker sig tilbage, ser vi først omfanget af de mange skader. Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) er meget bekymrede over virkningerne af den nye stormflodsordning, der trådte i kraft 1. oktober sidste år.

Jesper Højenvang, Direktør i FLID udtaler: “De væsentlige havnekonstuktioner og meget omkostningstunge områder er i dag undtaget fra at kunne opnå erstatning. Det drejer sig om; havne- og kajanlæg, bådebroer og lign. samt løsøre placeret på havne- og kajanlæg samt kostbare elstander“.

Havnene kan ikke forsikre
Anlæggene er endvidere karakteriseret ved, at de ej heller kan forsikres mod stormskader, idet stormflodsskader på havne- og kajanlæg, bådebroer samt løsøre placeret herpå også er undtaget i forsikringsselskabernes betingelser. Det efterlader lystbådehavnene i et tomrum, hvor der nu kun er brugerne til at betale for de masssive skader, der forventes ovenpå dagens kraftige oversvømmelser. Jesper Højenvang er ikke i tvivl: “Vi frygter, at skaderne løber op i millionklassen for mange af vores medlemshavne“.

Kaotisk i flere sjællandske havne
Havnen i Gilleleje er meget voldomt ramt af stormen. “Det er fuldstændig kaotisk. Broerne er flået i stykker og brodæk og tømmer flyder sammen med bådene rundt i havnen. Alle strømstandere har været under vand og er ødelagte. Det bliver meget kostbart“, siger havnefoged Poul Erik Clausen.

Rungsted Havn blev ramt af stormflod i 2011 og fik dengang skader for 1,5 millioner: “Men Stormfloden har denne gang været så langvarig, at jeg frygter at vi kommer væsentligt over 2 millioner. I 2011 fik vi erstatning fra Stormflodsordningen, men den mulighed eksisterer ikke længere. Og det vil blive en kraftig belastning for fremtidige investeringer i havnen” siger Havnemester Henrik Kristensen.

FLID vil have ministeren i tale
Overfor FLID har den tidligere minister tilkendegivet at ville følgevirkningerne af negativlisten i Lov om stormflod og stormfald, og på baggrund af de indhøstede erfaringer overveje, om der måtte være behov for at justere reglerne.

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark har hele tiden argumenteret for, at der ikke er råd, eller i øvrigt grund til at vente med at se på en justering af reglerne, hvilket dagens kraftige oversvømmelser og kostbare skader på mange havne vidner om.

Vi håber, at ministeren vil være med til at hjælpe lystbådehavnene ud af den økonomiske knibe, de nu og i fremtiden sidder i, som følge af stormskader. Det virker helt urimeligt, at en af de mest udsatte grupper ikke har mulighed for at få erstatning. Især når lystbådehavnene vel at mærke, solidarisk med alle øvrige, indbetaler deres bidrag til stormflodsordningen via deres brandforsikringer“, slutter Jesper Højenvang.

Læs artikel her hos Bådmagasinet – klik her