Main Menu
findhappypornhd.com
findxnxxmovies.club
favoritexxxvideos.com

Minbaad.dk: Håb for havnene – Bodils hærgen tages op i Folketinget da de Konservative tager sagen om de ødelagte havne op over for Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen som forholdt sig tavs i sagen om de mange lystbådehavne, der ikke kan få dækket stormskaderne efter ”Bodil”s ødelæggelser i november.

Det bliver der lavet om på nu, efter at den konservative erhvervsordfører Brian Mikkelsen har taget sagen op ved at stille to §20-spørgsmål til ministeren med afsæt i havnenes situation:

Er ministeren enig i, at de danske lystbådehavne ofte genererer erhvervsaktivitet og et turistmæssig attraktivt miljø, hvis positive effekter rækker langt ud over de rent sejladsmæssige forhold, og at fritidssejlads udgør et vigtigt element i bevarelsen af Det Blå Danmark og Danmark som et land, hvor den maritime industri har en bred og vigtig, folkelig forankring?

Er ministeren enig i, at der er behov for at hjælpe en lang række danske lystbådehavne som følge af stormen Bodils hærgen, idet lystbådehavnene for få år siden er blevet undtaget stormflodsordningen, idet havnene typisk ikke har mulighed for selv at forsikre sig mod sådanne skader, og idet skaderne fra Bodil har antaget et uventet stort omfang, der truer mange havne på deres eksistens, henset til daværende erhvervsministers udsagn i svaret på spørgsmål 1, ERU alm. del af 4. oktober 2012, hvor ministeren oplyste at ville ”følge udviklingen på dette område, herunder virkningerne af den nye negativliste, og på baggrund af de indhøstede erfaringer overveje, om der måtte være behov for at justere reglerne”?

Vi har brug for politisk fokus
Initiativet fra De Konservative vækker glæde hos Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID).

”Politisk fokus på havnenes sag er præcis, hvad vi har brug for. Derfor er jeg meget glad for, at Brian Mikkelsen nu tager sagen op med ministeren. Vi har også mødt politisk interesse fra andre sider, så jeg ser frem til at få nogle tilkendegivelser på ministerniveau – det har vi savnet indtil nu,” siger Jesper Højenvang, direktør i FLID.

Hvis boligejerne kan få hjælp, så…
Havnene får ingen hjælp, med mindre regeringsflertallet lader sig rokke. Hvilket netop er sket i forhold til de stormflodsramte boligejere. Her har Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen fremsat et nyt lovforslag, der med tilbagevirkende kraft bevilger penge til genhusning for de mange boligejere, der har måttet forlade hjemme på grund af skaderne efter Bodil.

”Lovforslaget viser, at regeringen ikke udelukker muligheden for at lovgive bagudrettet. Vi kan så bare håbe på, at partierne viser havnene samme velvilje som boligejerne,” siger Jesper Højenvang.

Kilde: sejlsport.dk og Minbaad.dk

0

Posted:

Categories: Bådforsikring, Stormskader

DMIs klimamodeller varsler flere storme i fremtiden. Undersøgelser, der bygger på mange modelsimuleringer, viser en forøgelse af ekstrem vind i havene omkring Danmark frem mod år 2100.

Først Allan og så Bodil. På bare halvanden måned er Danmark blevet ramt af to storme. Spørgsmålet er om fremtiden vil bringe flere og mere intense storme med de menneskeskabte klimaændringer.

For at svar på det, skal der kigges på klimamodeller. Klimamodellerne fodres med data om den forventede udvikling i atmosfærens indhold af drivhusgasser. Det er selvfølgelig en usikker affære, og resultaterne repræsenterer scenarier (mulige udviklinger) snarere end forudsigelser.

Det skriver DMI.dk. Mere ekstrem vind Undersøgelser, der bygger på samlinger af mange modelsimuleringer, viser en forøgelse af ekstrem vind i havene omkring Danmark frem mod år 2100. Det hænger sammen med, at vestenvinden generelt intensiveres i den nordlige del af Nordatlanten.

Det betyder så igen, at der sker en forskydning af stormbanerne mod syd og øst i Atlanten i fremtiden. Herved bliver Nordsøen – og dermed Danmark – mere udsat. – Når det bliver varmere, som følge af udledning af drivhusgasser, kan atmosfæren rumme mere vand, og det giver en potentiel mulighed for mere energi, forklarer meteorlog Ole Bøssing fra DMI til minbaad.dk.

Voldsommere storme Modellerne viser, at de storme, der er så voldsomme, at de kun indtræffer hvert 10. år, vil være 2-6 procent kraftigere omkring Danmark frem mod år 2100. Umiddelbart lyder 2-6 procent ikke af meget. Men her er det vigtigt at vide, at den skade, som vind er skyld i, er i tredje potens af vinden. Det vil sige, at hvis vindstyrken vokser med to procent, så vokser skaden med seks (1,02 x 1,02 x 1,02) procent. Stormflod Kraftige storme og mere direkte vind fra vest vil i fremtiden også føre til øgede stormflodshøjder i de danske farvande.

Beregninger med en stormflodsmodel viser, at vandstanden i de kraftigste stormfloder i Vadehavet vil stige med ca. 0,3 m på grund af ændringer i vinden – hertil kommer den stigende middelvandstand som følge af den globale opvarmning. DMI understreger, at fremtidens ekstreme vindforhold er et af de steder, hvor klimamodellerne har store usikkerheder.

Kilde: DMI.dk og Minbaad.dk – klik her

0

Posted:

Categories: Bådforsikring, Stormskader

Bådmagasinet skriver efter stormen i Danmark: Mange havne er ramt af oversvømmelser fra stormen, der har hærget det sidste døgns tid. Når vandet trækker sig tilbage, ser vi først omfanget af de mange skader. Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) er meget bekymrede over virkningerne af den nye stormflodsordning, der trådte i kraft 1. oktober sidste år.

Jesper Højenvang, Direktør i FLID udtaler: “De væsentlige havnekonstuktioner og meget omkostningstunge områder er i dag undtaget fra at kunne opnå erstatning. Det drejer sig om; havne- og kajanlæg, bådebroer og lign. samt løsøre placeret på havne- og kajanlæg samt kostbare elstander“.

Havnene kan ikke forsikre
Anlæggene er endvidere karakteriseret ved, at de ej heller kan forsikres mod stormskader, idet stormflodsskader på havne- og kajanlæg, bådebroer samt løsøre placeret herpå også er undtaget i forsikringsselskabernes betingelser. Det efterlader lystbådehavnene i et tomrum, hvor der nu kun er brugerne til at betale for de masssive skader, der forventes ovenpå dagens kraftige oversvømmelser. Jesper Højenvang er ikke i tvivl: “Vi frygter, at skaderne løber op i millionklassen for mange af vores medlemshavne“.

Kaotisk i flere sjællandske havne
Havnen i Gilleleje er meget voldomt ramt af stormen. “Det er fuldstændig kaotisk. Broerne er flået i stykker og brodæk og tømmer flyder sammen med bådene rundt i havnen. Alle strømstandere har været under vand og er ødelagte. Det bliver meget kostbart“, siger havnefoged Poul Erik Clausen.

Rungsted Havn blev ramt af stormflod i 2011 og fik dengang skader for 1,5 millioner: “Men Stormfloden har denne gang været så langvarig, at jeg frygter at vi kommer væsentligt over 2 millioner. I 2011 fik vi erstatning fra Stormflodsordningen, men den mulighed eksisterer ikke længere. Og det vil blive en kraftig belastning for fremtidige investeringer i havnen” siger Havnemester Henrik Kristensen.

FLID vil have ministeren i tale
Overfor FLID har den tidligere minister tilkendegivet at ville følgevirkningerne af negativlisten i Lov om stormflod og stormfald, og på baggrund af de indhøstede erfaringer overveje, om der måtte være behov for at justere reglerne.

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark har hele tiden argumenteret for, at der ikke er råd, eller i øvrigt grund til at vente med at se på en justering af reglerne, hvilket dagens kraftige oversvømmelser og kostbare skader på mange havne vidner om.

Vi håber, at ministeren vil være med til at hjælpe lystbådehavnene ud af den økonomiske knibe, de nu og i fremtiden sidder i, som følge af stormskader. Det virker helt urimeligt, at en af de mest udsatte grupper ikke har mulighed for at få erstatning. Især når lystbådehavnene vel at mærke, solidarisk med alle øvrige, indbetaler deres bidrag til stormflodsordningen via deres brandforsikringer“, slutter Jesper Højenvang.

Læs artikel her hos Bådmagasinet – klik her

Drilskt stormlavtryk passerer Danmark med risiko for vindstød af orkanstyrke, især i de sydlige egne, men det vil vare kort, fortæller DMI. Se nu hvornår stormen rammer i dit område. Vindstødene ventes en overgang at nå stormstyrke i det meste af landet og lokalt kan man nå op på orkanstyrke.

Prognoserne for vinden er lige nu, at lavtrykket mandag middag vil ligge i den nordvestlige del af Tyskebugt.

Sådan informerer meteorolog Jesper Eriksend fra DMI på deres hjemmeside.

Lige nord for Holland vil der være et område med storm eller stærk storm i middelvinden fra sydvestlige og vestlige retninger.

Efterfølgende vil lavtrykket fortsætte op mod Nordjylland, og det kraftige vindfelt vil bevæge sig ind mod Danmark.

I løbet af mandag eftermiddag og aften vil vi ved de danske kyster stedvis nå op på storm fra sydvest og vest og lokalt måske stærk storm.

Vindstødene ventes en overgang at nå stormstyrke i det meste af landet og lokalt kan man nå op på orkanstyrke. Den kraftige vind vil dog vare forholdsvis kort, grundet lavtrykkets hurtige bevægelse.

Lavtrykkets bane forventes at være rimeligt godt forudsagt. Usikkerheden ligger primært i bevægelses hastigheden og dybden af lavtrykket når det passerer Danmark.

Dette gør at detaljerne, for den præcise styrke og timing af de kraftigste vinde, endnu ikke er helt klarlagt. Særligt er styrken af vindstødende usikre. Derfor er det en god ide at følge med i de opdaterede varsler og vejrudsigter det næste døgns tid på dmi.dk

Stormen forventes, at ramme landsdelene på følgende cirka-tidspunkter:
Vestjylland: Klokken 14-17
Østjylland og Fyn: Klokken 16-19
København og Lolland: Klokken 17-19
Bornholm: Klokken 20-22

Kilde: www.DR.dk

Læs artikel her hos Minbaad.dk – klik her

0

Posted:

Categories: Bådforsikring, Sidste nyt