findhappypornhd.com
findxnxxmovies.club
favoritexxxvideos.com
Main Menu

Danmarks første OL-nationsplads er sikret

Bådmagasinet: Et lidt heldigt udfald af de indledende sejladser betyder, at antallet af nationer i Laser guldfeltet præcis svarer til antallet af OL-pladser. Thorbjørn Schierup ligger nr. 31 efter de første to dage og en ganske pæn serie på 10-(35)-15-7, og det var nok til at sikre en OL-nationsplads!

Der blev regnet og eftertjekket lørdag aften i den danske VM-lejr i Santander. Og der blev holdt øje med mulige protestsager under opsejling. Alt sammen, fordi det tidligt på aftensen stod klart, at Thorbjørn Schierup havde kvalificeret sig til guldfeltet i Laser-klassen, og at der umiddelbart kun var 24 nationer repræsenteret blandt feltets 49 sejlere. De 24 lande tæller også Brasilien, der som vært ved legene er sikret en OL-plads på forhånd. Dermed passede regnestykket pludselig. 23 lande i guldfeltet – og 23 OL-pladser på højkant!

ISAF bekræfter

ISAF har sidenhen bekræftet, at Laser-klassens OL-pladser allerede har fundet deres ejer-nationer. Det faktum, at Australien har fem sejlere i guldfeltet – sammen med New Zealand, Tyskland og Storbritannien med hver fire – medvirker til at skære ned i antallet af lande, der kan få fingre i OL-pladserne.”VM er knap nok begyndt. Kun to ud af de ti bådklasser er i gang, og nu står vi allerede med den første nationsplads til OL. Det er ret vildt. Og jeg håber, det inspirerer resten af vores sejlere til at præstere deres bedste,”siger Thomas Jacobsen, sportschef i Dansk Sejlunion.

 

Nu bliver der kamp!
”Laser er ikke den klasse, hvor vi lige nu står allerstærkest. Men der er stadig to år til legene, og med en OL-billet som gulerod er jeg overbevist om, at vi har nogle sejlere, der fra nu af vil give alt for at få deres navn på billetten til Rio,” siger han videre.

Thorbjørn Schierup, der er fra Kaløvig Bådelaug, har i flere år været Danmarks bedste Laser-sejler. Han var med ved OL i London, hvor han blev nummer 19. Siden da har han i længere periode holdt sejlsportskarrieren på lavt blus til fordel for en tid i militæret. I øjeblikket er han elev på Politiskolen.

I de første fire VM-sejladser har Schierup med placeringer som blandt andre 7 og 10 vist, at han har potentialet til at gøre sig gældende.

Sejladsprogrammet for alle klasser:
12-18 September, Laser and Laser Radial
13-19 September, RS:X Men and RS:X Women
14-20 September, 470 Men and 470 Women
15-21 September, 49er, 49erFX, Finn and Nacra 17

 

 

Se artikel hos Bådmagasinet – klik her