Gode råd til at købe brugt båd
Få gode råd fra BådNyt til at købe brugt båd
Hvis du overvejer at købe en brugt båd, er der mange ting som man skal tage hensyn til.
Tænk over hvad dit behov egentlig er, og husk at tjekke om båden har noget skjult gæld.
De fleste drømmer typisk allerede at man sejler under solen og nyder det gode danske sommervejr inden det nyindkøbte brugte båd.
Men inden du hopper ud i et bådkøb, er det vigtigt at kende til et par forhold, som du bør være opmærksom på, især hvis du er førstegangskøber. Der er nemlig nogle forhindringer at snuble over og dybe huller at falde i. BådNyt og rådgivningsfirmaet www.baadtjek.dk giver her tips og gode råd til, hvad du skal rette blikket hen imod, når du overvejer at købe en brugt båd.
1. Hvad er dit behov?
Som det allerførste er det vigtig at være klar over, hvad dine behov egentlig er. Hvem skal sejle båden, og hvor ofte skal båden bruges? De enkelte både opfylder nemlig forskellige sejle behov. Skal du sejle lange eller korte ture, og er det mest dagsture eller lange hele ferier, båden skal bruges til? Disse spørgsmål skal du starte med at finde ud af.
2. Muligheder – de ydre omstændigheder
En båd er ikke bare en båd. Hvis du vil være bådejer, skal du også overveje omstændigheder som en fast bådplads. Hvor skal båden eksempelvis ligge henne, og findes der overhovedet plads i havnen? For eksempel, nytter det ikke noget, at du køber en 3,5 meter bred båd, hvis du kun kan få en plads for 2,5 meter bred på bådpladsen.
Du skal også sætte dig ind i, hvordan du ønsker at forsikre båden, og hvilken type bådforsikring den kræver i forhold til kaskoforsikring og ansvarsforsikring. Sidst men ikke mindst skal du have en ide om, hvor meget du er villig til at betale for båden, og hvordan den skal finanseres. Få dit gratis bådforsikringstilbud – klik her
3. Se på mange forskellige både
Før du tager ud og kigger på både, skal du ikke bare kigge på en enkelt båd, men du skal kigge på mange forskellige både. Du skal grundigt undersøge bådmarkedet for de forskellige muligheder. Hvis du finder en bestemt båd, som du er interesseret i at købe, er det altid en god ide at se båden to gange, inden du eventuelt involverer en bådkonsulent.
Første gang du ser en båd, som du kan lide, er det næsten ligesom at blive forelsket. Her lægger du mærke til en masse gode ting og bliver sikkert også forblændet, men der er også samtidig en masse andre ting, som du helt sikker ikke ser. Anden gang du kigger på båden, opdager du som regel noget nyt, og det er ofte her at du finder ud af, om du er reelt begejstret for båden eller ej. Hvis det viser sig at være en vinder, er det nu, at det er en god ide at kontakte en bådkonsulent, der kan tage med ud og kigge på båden.
4. Typiske fejl
Hvis du ikke er grundig i dit bådkøb, begår du ofte fejl som ny bådkøber: De typiske fejl, som man har set de seneste 10-15 år, er at når folk køber en brugt båd, så forventer de, at den er ligesom ny. Men det resulterer ofte i en masse synsager og skønsager. Så uanset hvor grundigt båden er blevet gennemset inden et køb, skal du være bevidst om, at det er en brugt båd, og der kan opstå problemer hen ad vejen, som du måske ikke kunne forudse.
5. Hvem ejer båden og er den gældfri?
Når du er kommet til det punkt, hvor du er klar til at købe båden, skal du huske at tjekke med sælgeren, at det rent faktisk er hans båd. Det kan lyde banalt, men desværre er der før opstået situationer, hvor folk er blevet uvenner, og ens ægtefælle eller sejlerkammerat uretmæssigt forsøger at sælge en båd, som vedkommende ikke ejer.
Det er også en god ide, at tjekke båden for skjult gæld i skibsregistret eller bil- og personbogen. Fordi hvis en båd har været pantsat, og så kommer panthaveren og kræver sin halvdel af båden.
6. Sørg for at have papirerne er i orden.
Hvis du skal låne penge til båden, skal det danske Skibsregistret vide, hvem der tidligere har ejet båden for at sikre, at der ikke er gæld i den. Hvis ikke du kan redegøre for det, kan du ikke få pantebreve i båden, og du kan derfor komme ud i en situation, hvor du ikke kan låne penge til bådkøbet. Uanset om du skal låne penge til båden eller ej, skal du stadig sørge for at have styr på dine papirer, for det kan jo være, den næste ejer skal låne penge til båden.
Som du kan se, er der mange forskellige ting at tage hensyn til, hvis du køber en brugt båd, sørg derfor de ovenstående råd for, så du kan sove mere trygt om natten. Hvis du vil være helt sikker på, at der er styr på alle faktorerne, er det altid en god ide at få hjælp fra en professionel bådkonsulent.